Kristendom: Sankthans

Sankthans er en kristen højtid, der markerer Johannes Døberens fødselsdag. Se videoen, lav opgaver og lær mere om højtiden.

Du skal nu på opdagelse i den kristne højtid sankthans. Prøv at finde svar på, hvorfor denne højtid fejres, og hvordan man fejrer den.

Se video om sankthans

Når du ser videoen, skal du lægge mærke til hvorfor højtiden fejres og hvordan den fejres. Bagefter kan I sammen i klassen eller gruppevis prøve at svare på spørgsmålene herunder.

Hvis det er lidt svært, kan I bare se videoen flere gange.

Svar på spørgsmål om sankthans

  • Fejrer I selv sankthans, eller kender I andre, der gør?

  • Hvorfor fejrer man sankthans ifølge videoen?

  • Hvem er Johannes Døberen?

  • Hvordan fejrer man sankthans ifølge videoen?

  • Hvorfor tænder man bål til sankthans?

  • Kender I andre ritualer eller traditioner forbundet med højtiden?

Lav opgave om sankthans

  • Vælg tre ord, som beskriver sankthans ifølge jer.

  • Forklar, hvad sankthans går ud på ved hjælp af de tre ord, I har valgt. Brug også gerne tegninger eller lav jeres helt egen video.