Fakta om salmer

Hvad er forskellen på en sang og en salme? Og hvorfor synger man egentlig salmer?

En salme er en kristen sang. Man synger salmer ved gudstjenesten om søndagen, men også ved for eksempel bryllupper og begravelser.

Salmesang er med til at skabe fællesskab i kirken. I Danmark er det blevet en tradition at synge salmer, og derfor synger man også sommetider salmer andre steder end i kirken.

Der findes salmer til mange forskellige begivenheder. Der findes morgensalmer og aftensalmer og salmer, der passer til en bestemt årstid. Nogle salmer handler om en bestemt fortælling fra bibelen.

Salmer kan også handle om noget, man gerne vil takke Gud for. Sådan en salme blev blandt andet sunget, da prins Christian blev døbt i Christiansborg Slotskirke i 2006.

Se de to klip ’Nu takker alle Gud’ og ’Hvad er dit forhold til salmebogen’.

Svar derefter på spørgsmålene:

  1. 1

    Hvad er forskellen på en sang og en salme?

  2. 2

    Lav en liste over de salmer, I kender.

  3. 3

    Hører salmerne til en bestemt årstid eller højtid i kirken? Hvilken?

  4. 4

    Hvad er forskellen på at læse en tekst og synge en sang? (Hvordan ville det for eksempel have været, hvis præsten ved prins Christians barnedåb havde læst salmeteksten højt i stedet for?)

  5. 5

    Har I nogensinde sunget salmer andre steder end i kirken? Hvor og hvornår?