Hvad er rigtig at gøre, og hvad er forkert? Den beslutning kaldes ofte for etik. Etik er en slags regler for, hvad der er den rigtige opførsel i bestemte situationer.
Men om noget opleves rigtigt eller forkert kommer an på situationen – og hvem, der oplever det. I skal nu se en eller flere fortællinger om de nordiske guder i ’Mission Valhalla’. I fortællingerne gør og siger guderne og jætterne ting, som kan virke rigtige eller forkerte. Det er nu jeres opgave at finde ud af, hvad I synes.
Fenrisulvens lænke er i stykker!
Nu skal I se historien, om dengang Fenrisulven var ved at bryde fri af sin lænke. Her skal I møde Idun, Freja, Odin og Loke. Hvad kan I huske om guderne, Loke og Fenrisulven?
Se afsnittet på DRTV her.
1. Se afsnittet ’Fenrisulvens lænke er i stykker’. Læg mærke til hvordan guderne opfører sig, og svar på spørgsmålene:
- •
Hvordan reagerer Loke, da han får beskeden om Fenrisulven?
- •
Hvordan får Odin fat i kvinedskægget fra sin mor?
2. Sæt kryds på etik-barometeret. I fortællingen tager Odin ud på en mission for at lave en ny kæde til Fenrisulven. Men handler Loke og Odin rigtigt eller forkert i fortællingen? Svar på spørgsmålene ved at sætte et kryds på et etik-barometer. I finder kopiarket HER:
- •
Loke lader som om, at han er enig med Odin, er det rigtigt eller forkert?
- •
Odin lyver overfor sin egen mor, er det rigtigt eller forkert?
- •
Odin bander, da han bliver vred, er det rigtigt eller forkert?
- •
Hvordan bør guder opføre sig? Rigtig eller forkert?
3. Tal sammen i klassen om jeres svar: Kan der være situationer, hvor I vil svare anderledes på, om det er rigtigt eller forkert at lyve og at bande?
Iduns æbler er blevet forbyttet!
Nu skal I se myten om Iduns æbler, der bliver stjålet. I historien møder I Odin, Idun og Freja samt Loke og Tjasse. Hvad kan I huske om guderne og jætterne?
1. Se afsnittet ’Idund æbler er blevet forbyttet’. Læg mærke til hvordan guderne opfører sig, og svar på spørgsmålene:
- •
Hvad er der sket med Iduns æbler?
- •
Hvordan synes I, at Loke og Idun taler til hinanden?
- •
Hvordan får Idun æblerne tilbage fra Tjasse?
2. Sæt kryds på etik-barometeret. I fortællingen tager Idun ud på en mission for at få hendes æbler tilbage. Men synes I Idun handler rigtig eller forkert? Svar på spørgsmålene ved at sætte et kryds på et etik-barometer. I finder kopiarket HER:
- •
Iduns æbler er blevet stjålet. Er det rigtigt eller forkert at stjæle?
- •
Idun og Loke taler grimt til hinanden. Er det rigtigt eller forkert?
- •
Idun lyver og snyder Tjasse for at få æblerne tilbage. Er det rigtigt eller forkert?
- •
Hvordan bør guder opføre sig? Rigtig eller forkert?
3. Tal sammen i klassen om jeres svar: Kan der være situationer, hvor I vil svare anderledes på, om det er rigtigt eller forkert at stjæle, lyve eller tale grimt?
Thors hammer er væk!
Nu skal I se myten om dengang Thors hammer blev stjålet. I historien møder I Thor, Idun, Freja, Loke, Hel og Odin. Hvad kan I huske om guderne og jætterne?
1. Se afsnittet ’Thors hammer er væk’. Læg mærke til hvordan guderne opfører sig, og svar på spørgsmålene:
- •
Hvorfor havde Idun Thors hammer?
- •
Hvad sker der med Thors hammer?
- •
Hvordan får Freja hammeren tilbage fra Hel?
2. Sæt kryds på etik-barometeret. I fortællingen tager Freja ud på en mission for at få Thors hammer tilbage. Men handler guderne rigtig eller forkert i denne fortælling? Svar på spørgsmålene ved at sætte et kryds på et etik-barometer. I finder kopiarket HER:
- •
Idun låner Thors hammer uden at spørge om lov. Er det rigtigt eller forkert?
- •
Freja siger undskyld til Hilde for sin opførsel. Er det rigtigt eller forkert?
- •
Freja lyver overfor Hel for at få hammeren tilbage. Er det rigtigt eller forkert?
- •
Hvordan bør guder opføre sig? Rigtig eller forkert?
Tal sammen i klassen om jeres svar: Kan der være situationer, hvor I vil svare anderledes på, om det er rigtigt eller forkert at låne andres ting, at sige undskyld eller at lyve overfor andre?