Opgaver: Prævention - Fra afholdenhed til på med dutten

(© ColourBox.com)

Opgaver til udskoling og gymnasium

Beskrivelse

DR har været i arkiverne og fundet tv-klip om seksuel sundhed og prævention fra 1960'erne og frem til i dag. Formålet med øvelsen er, at eleverne får indsigt i, at holdninger, normer og adfærd i forhold til prævention ændrer sig historisk, og hvilke omstændigheder og faktorer, der har medvirket til at skabe disse forandringer.

Fordel eleverne i grupper, der sammen ser klippene og arbejder med arbejdsspørgsmålene.

Spørgsmål:

  1. 1

    Var der noget, der overraskede jer ved klippene? Hvorfor?

  2. 2

    I klippene fra 1960'erne er det tydeligt, at sex og prævention er pinligt, og at man helst skal vente med sex, til man er voksen og er blevet gift. Synes I, det er anderledes i dag? Eller er der stadig normer, for hvornår man "må" have sex? Hvilke?

  3. 3

    Hvilke præventionsformer bliver gennemgået i klippene? Hvordan bliver de omtalt - som noget godt eller dårligt? Hvem skal bruge dem?

  4. 4

    Hvilke virkemidler bliver der brugt i de forskellige klip - eksempelvis tegninger, film, kendte mennesker og eksperter? Hvilken effekt har de på, hvordan I forstår klippets budskab?

  5. 5

    Hvilke historiske begivenheder har påvirket den måde, vi bruger prævention på? Eksempelvis ungdomsoprøret og obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen?

  6. 6

    Hvilke forskellige budskaber om sex og prævention kommer frem i de forskellige klip? Hvordan ændrer budskaberne sig gennem tiden?

  7. 7

    Hvem står bag de forskellige kampagner?