Vold er ikke kun, hvis nogen slår eller sparker dig.
Hvis en person gør noget, som du bliver bange for, kan det også vold. Personen kan for eksempel true med at slå dig.
Hvis du ser en voksen slå et andet barn, og du selv bliver bange, bliver du også udsat for vold.
Og det er også vold, hvis en person slår dig som reaktion på noget, du har gjort – eller som reaktion på noget, der pludselig sker. Man siger, at voksne kan slå i 'affekt', men det er stadig vold.
Bente Boserop (til venstre) arbejder hos Børns Vilkår, og Gitte Jakobsen (i midten) arbejder hos Red Barnet. De arbejder begge med, hvordan man stopper vold mod børn. Hør dem fortælle, hvad fysisk vold er:
Engang måtte lærerne slå elever
Måske har du hørt dine bedsteforældre fortælle historier om dengang, de gik i skole.
Dengang kunne det ske, at lærerne slog eleverne, hvis de ikke rettede sig efter læreren. Eleverne kunne også opleve at blive slået over fingrene med en pegepind eller et spanskrør.
Indtil 1967 måtte lærerne godt slå eleverne. Det må de ikke mere. Hvis en lærer i dag slår en elev, risikerer læreren at miste sit job.
Hvad siger loven i dag?
Voksne må ikke slå børn. Under nogen omstændigheder!
Men sådan har det ikke altid været. Engang havde forældre lov til at slå deres børn som led i opdragelsen. Det blev lavet om i 1997. Her kom der en lov om, at man ikke må slå sine børn.
Indtil 2019 stod der heller ikke noget i loven om psykisk vold. Men det gør der nu. Nu er det lige så ulovligt som fysisk vold.
Bente Boserop (til venstre) arbejder hos Børns Vilkår, og Gitte Jakobsen (i midten) arbejder hos Red Barnet. De arbejder begge med, hvordan man stopper vold mod børn. Hør dem fortælle, hvad psykisk vold er:
Hvordan kan man definere vold?
- •
Fysisk vold kan for eksempel være en lussing, endefuld, slag, spark, at ruske, tage kvælertag, brænde med cigaretter og eller lignende.
- •
Psykisk vold kan være, hvis børn eller unge bliver truet med vold eller straf, eller hvis de hele tiden bliver kritiseret eller talt ned til. Psykisk vold kan også være, når andre råber grimt efter en eller skælder højlydt ud. Det kan man kalde ’at slå med ord’. Det kan også være, hvis børn og unge er vidner til vold. Kilde: Red Barnet