Som du kan se i klippet fra 'Historien on Danmark', var kongen temmelig træt af, at Flensborg ikke blev dansk.
Nordslesvig blev dansk, og Mellemslesvig, hvor Flensborg lå, forblev tysk. I Mellemslesvig gik hele 80% af stemmerne faktisk til Tyskland.
Men kong Christian X syntes, at den danske regering havde taget et dumt valg, da den modarbejdede idéen om at indlemme Flensborg i zone 1. Og det blev han bakket op i af flere konservative politikere og dele af befolkningen.
Den radikale statsminister Zahle blev indkaldt til møde med kongen, hvor de diskuterede grænsespørgsmålet. Og det må have været en ophedet diskussion – i hvert fald endte kongen med at afskedige regeringen og indsætte sin egen advokat som statsminister.
Kongen havde egentlig lov til at afsætte en regering ifølge Grundloven. Men den tid, hvor konger havde politisk magt, var forbi. Det endte med demonstrationer på slotspladsen, og aviserne skrev, at kongen havde begået statskup. Til sidst blev kongen så presset, at han afskedigede sin egen advokat, som han havde udnævnt til statsminister, og udskrev valg. Krisen blev afværget.
Opgaver til Påskekrisen
- 1
Hvad blev resultatet af afstemningerne i zone 1 og 2?
- 2
Undersøg, hvorfor Flensborg muligvis var blevet dansk, hvis den havde hørt til zone 1. Læs mere HER.
- 3
Hvorfor ønskede kongen og en stor del af den danske befolkning, at Flensborg skulle være dansk?
- 4
Diskutér: Hvad er vigtigst, når man trækker en grænse? Grænseområdets historiske baggrund eller de folk, der bor i området i dag?
- 5
Diskutér: Skal en konge eller en dronning blande sig i politik? I dag er det formelt set dronning Margrethe, der stadig udnævner regeringer, ligesom hun underskriver landets love.
- 6
Diskutér: Hvorfor tror I, kong Christian X valgte at blande sig i politik?
Kom tilbage til temaforsiden HER.