Episode 4 af dokudramaserien 'Grænseland' handler om tiden efter 1. Verdenskrig, hvor Sønderjylland bliver genforenet med resten af Danmark. Ifølge Versaillestraktaten kan grænsen mellem Danmark og Tyskland flyttes. Men hvor skal grænsen gå, og hvem skal bestemme det? Genforeningens højdepunkt sker den 10. juli 1920, hvor Christian 10. rider over Kongeågrænsen for at markere, at Sønderjylland igen er dansk.
Opgave 1
Se klippet: 'Fredsaftale baner vejen for folkeafstemning'.
Svar på spørgsmålene:
a) Hvad handler klippet om? Skriv et kort resumé i punktform.
b) Hvad skal der ske med Danmarks grænser ifølge Versaillestraktaten?
Opgave 2
Se klippet: 'Valg i zone 1 og zone 2'.
Svar på spørgsmålene:
a) Hvordan endte afstemningen i zone 1 og zone 2?
b) Hvordan bruger Dannevirke-bevægelsen historien som argument for, at Danmark skal gå ned til Dannevirke?
c) Hvad mener I om den kongelige vejleders råd om at: ’Kongen skal afskedige Statsministeren og udpege ny regering’?
d) Diskutér, hvad der er vigtigst, når man trækker en grænse: Er det grænselandets historie eller de folk, der bor der i dag? Begrund jeres svar.
Opgave 3
I zone 1 stemte man samlet (en bloc). Det betød, at selvom enkelte områder stemte tysk, blev hele zone 1 dansk, fordi der samlet set var dansk flertal.
I zone 2 stemte man i de enkelte områder. Det betød, at for eksempel Flensborg var blevet dansk, hvis der var flertal for det - også selvom der var samlet tysk flertal i zone 2. Det blev dog ikke aktuelt, da ca. 75 procent stemte tysk i Flensborg.
På dette kort kan I se, hvor mange procent der stemte dansk i de enkelte områder: Se kortet HER.
Svar på følgende spørgsmål:
a) Hvilke områder i zone 1 stemte tysk?
b) Er der noget på kortet, der overrasker jer?
c) Diskutér: Var det retfærdigt, at de områder, der stemte tysk, i stedet blev danske?
Opgave 4
Dette kort viser de forskellige grænsesætninger gennem tiden. Se kortet HER.
a) Hvordan skulle grænsen være trukket, hvis I skulle bestemme? Argumentér for jeres holdning.
b) Tegn et kort, hvor I indtegner de forskellige grænser, der har været mellem Danmark og Tyskland. Til hver grænse skal I lave en lille tekstboks, som forklarer, hvordan og hvornår grænsen blev til. Husk at skrive de største byer i Danmark og Tyskland ind på kortet. Præsentér kortet for klassen.
Opgave 5
Se klippet: 'Genforeningsdagen 1920'.
Svar derefter på spørgsmålene:
a) Fik Christian 10. sin vilje i forhold til Flensborg?
b) På hvilken måde deltog kongefamilien i fejringen af Genforeningen?
c) Hvilke konsekvenser havde grænsetrækningen for folk på begge sider af grænsen?
d) Lav en billedsøgning på ordet ’Genforeningen’ - hvilken situation dukker op flest gange? Hvorfor mon?
Opsamling – diskuter disse problemstillinger:
- •
Hvordan trækker man grænser, og hvilke hensyn skal man tage?
- •
Hvordan spiller historiske argumenter ind på fastlæggelsen af grænsen?