Dokumentarserie om Danmarks krigsindsats: Velkommen til frontlinjen

Giv dine elever forståelse for den danske krigsindsats fra 1991-2021 med DR’s dokumentarserie ’Velkommen til Frontlinjen’. I seks afsnit følger serien danske FN-soldater fra deres indsatser i Jugoslavien til krigene i Irak og Afghanistan.

(© Grafik: Torsten Høgh Rasmussen og Sidsel Boddum Kristiansen)

Dokumentarserien ’Velkommen til frontlinjen’ er en samlet fortælling om de sidste årtiers danske krigsindsats. Serien retter sig mod krigene på Balkan, i Irak og Afghanistan, hvor man opdager, at den ene krig ikke kan forstås uden et blik til den anden.

Serien giver en stemme til dem, vi bekæmpede, og dem, vi sagde, vi forsvarede. Igennem interviews med soldater, pårørende og modstandere fortæller DR deres historier ud fra unikke billeder fra arkiverne.

Afsnittene er af en times varighed. I kan arbejde med alle afsnit over et længere forløb eller udvælge det afsnit, der vil passe ind i jeres lektion.

  • Afsnit 1: Vi kommer med fred, 1991-1995. Den kolde krig er endelig slut, muren er faldet og håbet om en bedre verden er indenfor rækkevidde. Men allerede i 1991 kollapser Jugoslavien indefra, og der udbryder igen krig i Europa. (Foto: © Torsten Høgh Rasmussen og Anders Huulgaard)
  • Afsnit 2: Verden bliver aldrig den samme igen, 1995-2003. Borgerkrigen på Balkan bliver et vendepunkt for både de danske soldater og hele FN. Chokerende rapporter om koncentrationslejre og etnisk udrensning går hele verden rundt, men FN har hverken midlerne eller mandatet til at tage kampen op.
  • Afsnit 3: Vi var jo bare besættere, 2003-2004. Terrorfrygt og ikoniske billeder fra 9/11 står klart i den kollektive nethinde. Anders Fogh er statsminister i Danmark og George W. Bush er præsident i USA, mens Osama bin Laden er fantomfiguren, der leder al-Qaeda fra de afghanske bjerge. Folketinget sender danske soldater til Irak.
  • Afsnit 4: I krig op til halsen, 2004-2007. Det er 2004 og Irak er i opløsning. Saddam Hussein-statuer væltes omkuld og formørkelsen har lagt sig tungt over landet. Lovløshed og korruption hersker, mens stridende lokale grupper brutalt kæmper om magten.
  • Afsnit 5: Den gode krig, 2001-2007. Imens Irak er ved at kollapse i borgerkrig, er der håb for fremtiden i Afghanistan med pigeskoler og frie, demokratiske valg. For når afghanerne først oplever livet i frihed, vil de også selv stå op mod Taliban.
  • Afsnit 6: Jorden er giftig, 2008-2021. Krigen i Afghanistan ligner ikke noget, de danske soldater har prøvet før. Terrænet er barsk, kulturen er komplet fremmed og Talibans metoder er beskidte. Men da Taliban begynder at bruge landminer, skifter kampene for alvor karakter til nervekrig i den sydlige Helmand-provins, hvor de danske soldater er udstationerede.
1 / 6

Fokusspørgsmål til serien:

Til alle afsnit vil I kunne bruge disse arbejdsspørgsmål. Nederst på siden finder I forslag til elevøvelser, som I kan lave i forbindelse med afsnittene.

  1. 1

    Hvad betyder det at være FN-soldat?

  2. 2

    Danmark er en del af NATO-samarbejdet. Hvad betyder det samarbejde?

  3. 3

    Hvorfor hjælper Danmark i nogle krige, men ikke i andre?

  4. 4

    Hvilke lande var involverede i Balkan, Irak og Afghanistan?

  5. 5

    Bliv enige om tre ting, der er vigtige at vide om de tre indsatser.

Ekstraopgave:

Hvis I har mulighed for at arbejde endnu mere i dybden med serien eller dykke ned i emnet generelt, kan I arbejde med nedenstående elevopgaver.

Research-opgave:

  • Udvælg et afsnit og afspil noget af det for eleverne. Bed dem derefter om at undersøge, hvordan krigen udviklede sig, og hvordan den endte. Bagefter kan eleverne se videre for at se, om deres søgen stemte overens med seriens pointer.

  • Hav fokus på soldaten Anders Storrud gennem de seks afsnit. Hvad er hans personlige fortælling?

Kreativ opgave:

  • Lad eleverne lave en tidslinje over alle de krige med dansk deltagelse, der har været i de seneste 30 år. De kan finde inspiration til tidslinjen gennem de seks afsnit.

Samarbejdsopgave:

Gå udenfor eller et sted, hvor der er lidt gulvplads. Inddel eleverne i grupper af fire personer.

Fortæl eleverne, at der skal være forskellige kropsdele, der rører jorden, mens andre dele skal være væk fra jorden. Eleverne vælger selv, hvordan de vil kommunikere med hinanden i de to første runder. De to efterfølgende runder skal eleverne løse opgaven uden at tale, men blot med tegn.

  • Seks fødder, en numse, fem hænder og to hoveder

  • Tre fødder, to numser, tre hænder og ingen hoveder

  • Fire fødder, fire numser, fire hænder og tre hoveder

  • Otte fødder, ingen numser, otte hænder og fire hoveder