Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, var Tyskland et kejserrige ledet af kejser Wilhelm II. Landet hed officielt Det Tyske Kejserrige.
Kejseren ønskede et stærkt Tyskland, der kunne konkurrere med de gamle stormagter, England, Frankrig og Rusland. Han ville have kolonier i den nye verden og opbyggede en stor flåde, så tyskerne kunne sejle ud og erobre nyt land. Det gjorde Tyskland upopulær blandt de gamle stormagter, som hidtil havde styret koloniseringen af den nye verden.
Derfor havde Tyskland mange fjender, og i 1914 følte Tyskland sig ''presset inde'' - på den vestlige side af Frankrig og England og på den østlige side af Rusland.
Da krigen sluttede i 1918, fik Tyskland hele skylden for udbruddet af krigen. Historikere har siden argumenteret for, at Tyskland ikke var eneansvarlig for krigen.