Historie Udskoling

Billedserie: Spor fra guldalderen

Guldalderen kan betragtes som en blomstringstid inden for dansk kunst. Eckersberg og Lundbye var to af periodens helt store malere. Gå med på opdagelse i guldalderens spor.

  • I Fredericia afholdes der stadig 6.juli-fester til minde om slaget i byen under Treårskrigen. Der holdes taler, mindegudstjeneste og folkefest, og der lægges krans på landsoldaten. (© Museerne i Fredericia)
  • Istedløven er et mindesmærke fra Treårskrigen 1848-50. Løven blev set som et dansk sejrsmonument - også selvom danskere faktisk ikke vandt krigen. Det provokerende de tyske indbyggere i Flensborg, og Løven endte med at blive flyttet mange gange. Senest kom den tilbage til Flensborg i Tyskland i 2011. (Foto: © A.Holm / Fotosyd-dk, Museum Sønderjylland)
  • Frederik 7. var vild med at gå rundt og ligne en krigshelt i sin uniform til daglig. Det var en måde, han kunne vise sin høje status frem. (Foto: © René Riis, Odense Bys Museer)
  • Frederik 7s statue står foran Christiansborg i København for at minde om, at kongen overgav magten til folket med grundlovens indførelse i 1849. Foto fra ca. 1900. (Foto: © Christian Rasmus Neuhaus, Historie og Kunst/Københavns Museum)
  • I 1820 finder H.C. Ørsted ved hjælp af kompasset sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Opdagelsen af elektromagnetismen er en af de vigtigste videnskabelige opfindelser. (© Danmarks Teknisk Museum)
  • En moderne hat fra tiden, som blev kaldt ”kys-mig-hvis-du-kan”-hat på grund af den store skygge. (Foto: © Hans Gundsøe, Museum Østjylland)
  • Mathilde Fibiger skrev i 1850 Clara Raphael – 12 breve. Bogen er den første danske bog, der kritiserede kønsrollerne og krævede kvindens frigørelse. Bogen skabte stor debat. (© Kvindemuseet)
  • Forfatteren Mathilde Fibiger spillede en vigtig rolle i kvindebevægelsen. På fotoet er hun opstillet som en af borgerskabet kvinder – dog med en bog i skødet. Karikaturtegningen er lavet, da hun har udgivet sin bog Clara Rafaels breve. © Kvindemuseet og Folkets Nisse, 1852. Bladtegnermuseet
  • Silhuetten forestiller Købmand Hans Nielsen Bay og hans familie i dagligstuen, i Jylland. Silhuetten viser kønsrollerne og familieidealerne omkring år 1800. (© Museum Østjylland)
  • En ung fårehyrde, der hviler sig ved en stendysse. Fortidsminder – det vil sige spor i landskabet fra fortiden – optræder ofte på guldalderens malerier. ”Den lille Vogterdreng”, Carlo Dalgas ca.1840. (© Nationalmuseet)
  • Høhøst i Vejleådalen, P.C. Skovgaard 1857. (© Vejlemuseerne)
  • Lundbyes maleri fra 1847 fortæller os ikke kun om det danske landskab, men også om landets historie, om hvordan man så fortiden som noget meget romantisk. (© Den Hirschsprungske Samling)
  • Skulpturen Jason, fra 1803, er Thorvaldsens internationale gennembrudsværk. Den er det første eksempel på at en dansk kunstner brager igennem internationalt. (Foto: © Ole Woldbye, Thorvaldsens Museum)
  • Idoldyrkelse. Mange af kunsterne og forfatterne i guldalderen blev berømte efter deres død. Her er en lok af billedhugger Bertel Thorvaldsens hår, som en velhavende københavner har ejet. (© Nationalmuseet)
  • Indersiden af en cigarkasse viser en anden side af den pæne guldalder. Borgerlige kvinder skulle være dydige, men mændene havde ofte elskerinder eller gik til prostituerede. Maleri af Eckersberg, 1805. Privat eje. (Foto: © Ole Hein Pedersen)
  • C. W. Eckersbergs maleri fra 1839 skildrer Thorvaldsens hjemkomst til København efter at have været i Rom. I København glædede man sig til at få ham hjem, fordi han kunne være med til at etablere demokrati. (© Thorvaldsens Museum)
  • Dette billede/rulletekst slutter alle afsnit i Historien om Danmark med. Hvorfor tror du, at det står der? Betyder det noget for dig og det du har set/lært om perioden? Hvorfor/hvorfor ikke?
1 / 17
Af
Mere end 30 dage gammel

Den danske nationalfølelse voksede i guldalderen. Der findes mange malerier fra guldalderen, der viser det danske land badet i et gyldent og idyllisk lys. De malerier var med til, at flere danskere blev stolte over at være danske. Det at være særlig dansk blev i løbet af guldalderen bestemt ud fra det, man ikke var: nemlig engelsk og preussisk (senere tysk).

I billedserien kan du gå på opdagelse i kilder, der knytter sig til den danskhed, der blev skabt i guldalderen. Her er også genstande, der giver et indblik i kønsroller. Hvor kvindernes rolle var at være ”mandens støtte”, var mændenes rolle var først og fremmest at gå i krig for Danmark. Det gjorde de blandt andet i Treårskrigen 1848-1850. Selvom krigen endte uafgjort, blev soldaterne hyldet som helte. Helte, der blev rejst monumenter for. Nogle af monumenterne finder du også her.

Arbejdsspørgsmål

  • •

    Hvorfor hedder det guldalderen? - Hvad tænker du på når du hører ordet ”guld”?

  • •

    Hvad synes kunsterne i guldalderen var smukt? - Hvorfor tror du, at det var det kunsterne syntes var smukkest?

  • •

    Hvorfor tror du at kunstner blev set som datidens rockstjerner?

  • •

    Hvordan var kønsrollerne i 1800-tallet? - Hvorfor tror du, at Mathilde Fibiger skrev Clara Raphael? - Er kvinder og mænd lige i dag?

Facebook