Vestfronten lå mellem Tyskland og Frankrig. Ved krigens begyndelse rykkede tyskerne hurtigt ind i Belgien og frem mod Frankrigs hovedstad Paris. Ved floden Marne mødte tyskerne stærk modstand og blev bremset i offensiven. Krigen på Vestfronten gik i stå, og begge hære gravede sig ned i skyttegrave.
I årene frem bevægede fronten sig kun ganske få kilometer. Krigen på Vestfronten blev til en skyttegravskrig med få, men ekstremt blodige angreb. Det var den rene selvmordsaktion at rykke frem mod fjendens stærk bevæbnede forsvar. Slagene ved Somme, Verdun og Marne er blandt de mest kendte slag på Vestfronten.
Østfronten var krigslinjen mellem Tyskland og Rusland i nord, og Østrig-Ungarn og Rusland i syd. Den var mere bevægelig end Vestfronten, og den var dobbelt så lang. Derfor var det svært hurtigt at forsyne fronten med friske tropper, mad og våben. Det betød, at krigen ikke blev en skyttegravskrig som på Vestfronten. På de store øde områder på Østfronten var det muligt at komme bag fjendens linjer og omkredse hæren. Østfronten er kendt for Slaget ved Tannenberg og De Masuriske Søer.