Miljøbevidste danskere

I slutningen af 60'erne og starten af 70'erne fik universitetsstuderende befolkningen til at tænke på miljøet. Her ses en demonstration mod forurening af Utterslev Mose i 1968. (Foto: © Ebbe Andersen, Ritzau Scanpix)

Folk blev pludselig miljøbevidste

Det var ikke noget særsyn, hvis vandet i åen var skummende og grumset. Og folk trak bare på skulderen, når blodrøde plamager snoede sig fra havneudløbet og hen langs stranden, eller når spildevandsskibe lod det forurenede vand fra fabrikken fosse ud i fjorden.

Folk var overbevist om, at naturen gennem fortynding selv kunne rense op efter forurening, og kloakrøret blev bare længere og skorstenen højere.

Men i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne fik unge universitetsstuderende befolkningen og politikerne til at tænke på miljøet.

NOAH

I 1969 dannede en flok naturfagsstuderende og ingeniører en diskussionsgruppe i København. Gruppen kaldte sig Naturvidenskabelige Onsdags Aftner. Siden blev der lagt et H til, og NOAH var født. Navnet var en hilsen til Bibelens gamle Noah, som var den første kendte miljøaktivist.

NOAH brugte diverse aktioner til at nå målet: At forbedre det levende miljø ved at bekæmpe miljøødelæggelsen og dens årsager - og anvise alternativer.

NOAH var inspireret af lignende bevægelser i Sverige og USA.

Minister til forureningsbekæmpelse

I 1971 fik Danmark sin første minister til forureningsbekæmpelse, socialdemokraten Jens Kampmann. I 1974 fik landet sin første miljøbeskyttelseslov, som bl.a. lagde begrænsninger på virksomheders udledning.

Loven byggede på, at man nok skulle tage hensyn til miljøet, men man skulle ikke stille så strenge krav, at det generede erhvervslivet for meget.

Konsekvenserne af mange års forurening viste sig dog efterhånden i form af fiskedød.

Ny arbejdsmiljølov

I forvejen havde samfundet i flere år været meget opmærksom på arbejdsmiljøet, igen takket være unge studerende. Lægestuderende havde kritiseret undervisningen i arbejdsmedicin for ikke at være god nok.

De var i stedet selv begyndt at undersøge arbejdsmiljøet inden for forskellige brancher. Og den gamle arbejderbeskyttelseslov fra 1954 blev revideret flere gange i årene op til 1977, hvor Folketinget vedtog en ny arbejdsmiljølov.

Den megen fokus på arbejdsmiljø og miljø betød, at Folketinget i 1980 vedtog, at man fremover skulle undersøge, hvad ny lovgivning ville betyde for både arbejdsmiljøet og miljøet.