Folk troede på Gud og Djævlen

I middelalderen var danskerne katolikker. De troede på Gud, Djævlen, Jomfru Maria og helgenerne. Men de troede også på havfruer og havmænd. Tro var en blanding af kirketro og overtro.

Det var vigtigt at overholde kirkens og Guds love. Man skulle leve et fromt liv og ikke synde. Onde mennesker kom i Helvede, når de døde. Kun de gode kom i Himlen.