’Julehjertets hemmelighed: 1800-tallet’ er et undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i årets julekalender, som foregår i slutningen af 1800-tallet.
Forløbet laver fire tematiske nedslag i 1800-tallet, hvor dine elever bliver introduceret for emnerne børnearbejde, rigt og fattigt børneliv, overtro og hvordan sociale klasseskel bandt folk på godt og ondt.
Til læreren:
Nye forløb hele december måned:
'Julehjertets hemmelighed:1800-tallet' bliver løbende opdateret hver mandag i december måned.
Glæd jer til:
- •
19. december - 'Del 4: Klasseskel'
Besøg 1800-tallet ude i virkeligheden
Planlæg en juletur og oplev ”den gamle danske jul” på Frilandsmuseet, Den Fynske Landsby eller Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum. Hele december måned har alle tre museer lavet særlige juleforløb, der stiller skarpt på, tematikker knyttet til ’Julehjertets hemmelighed’.
I kan hjælpe med at gøre klar til jul i Den Fynske Landsby, undersøge hvordan julen blev fejret på de danske herregårde på Gammel Estrup Herregårdsmuseum og på Frilandsmuseet kan I lære om juletraditioner og besøge ”Karens hus” fra julekalenderen.
Klik på de tre links herunder for at læse mere om museernes tilbud og se, hvordan I kan tilmelde jer.
Tak til
Forløbet 'Julehjertets hemmelighed:1800-tallet' er lavet i samarbejde med Frilandsmuseet, Gammel Estrup Herregårdsmuseum, og Den Fynske Landsby.
Mange tak til Inge-Mette Petersen, Anders Sindig, Helle Ingerslev Kristensen, Mette Stauersbøl Mogensen og Simon Steen Hansen for god sparing, faktatjek og lån af lege og julepynt til temaet.
Tak til Thurø Bageri og konditor Maria Grumstrup for opskrifter til småkagerne.
Kolofon:
Tilrettelægger: Cecilie Skøtt
Redaktør: Johanne Bagge
Grafiker: Kasper Jørgensen