Forbrydelser blev straffet med hængning og gabestok
Ude på galgebakken svajede en hængt frem og tilbage i sit reb, og inde i byen sad en mand fastspændt i gabestokken. De havde brudt byens love, måske stjålet eller snydt, og nu blev de straffet.
I middelalderen var straffene hårde, og de dømte blev straffet, så alle kunne se det. Der var ikke politi til at holde ro og orden. Derfor skulle straffene afskrække andre fra at lave forbrydelser.