’Julehjertets hemmelighed’ foregår på en fiktiv herregård i slutningen af 1800-tallet. I Danmark har vi haft herregårde siden middelalderen.
Spørgsmål til klassen:
- •
Hvad tror I en herregård er?
- •
Hvad laver man på en herregård?
- •
Tror I, at der stadig findes herregårde?
Tjenestefolk og herskabet på herregården.
En herregård var ejet af en ’herre’. Det vil sige, at det var en adelsmands gård, som han selv boede på og drev. Der hørte ofte meget jord med til en herregård. Adelsmandens familie blev senere kaldt herskabet. De var rigtig fine og kendte mange rige og vigtige mennesker – nogle af dem arbejdede endda for kongen.
Herskabet havde tit mange folk som arbejdede for dem. I 1800-tallet boede nogen af arbejderne i særlige arbejderboliger, hvor mad og husly var en del af deres løn. De blev kaldt for tyende eller tjenestefolk.
Andre arbejdede kun på herregården, når der var behov for flere folk, når der for eksempel var høst.
Det var nemlig meget normalt, at herregårdene tjente penge på landbrug, hvor det var vigtigt at få en god høst, som man kunne sælge.
Se klippene herunder og tal om, hvad der sker:
Spørgsmål til klassen:
- •
Hvad sker der i klippene?
- •
Hvorfor må Marie-Louise og Rasmus ikke få hinanden?
- •
Hvorfor er det vigtigt, at Rasmus ikke gør herskabet sure?
- •
Hvorfor er det vigtigt, at Herregården har et godt omdømme?
- •
Hvem tror I bestemmer mest på Herregården?
Rasmus og Marie-Louise må ikke få hinanden, fordi Rasmus kommer fra en fattig familie, der arbejder for herskabet. Hvis de stikker af sammen, vil det blive pinligt for herskabet. Det var nemlig vigtigt, at Marie-Louise bliver gift med en, der var mindst lige så fin, som hendes familie.
Det er svært at sige, præcis hvilke konsekvenser det ville have, hvis en tjenestekarl og herremandens datter blev gift i 1800-tallet, men det ville helt sikkert være svært for familierne.
Quiz: Hvad laver folk på herregården?
En herregård var en stor arbejdsplads, og der var skulle mange mennesker til at holde gården kørende.
Det betød, at der var mange forskellige slags arbejde. Nu skal I gætte, hvad nogle af tjenestefolkene lavede ud fra deres titler.
Udover de her 10 forskellige slags tjenestefolk var der mange andre betegnelser som for eksempel kunne være fyrbøder, høstpige, smed, bødker, mejerske, jæger, hyrde, gartner osv.
Titlerne ændrede sig over tid, men der skulle altså rigtig mange forskellige slags folk til at passe på og sørge for herregården og herskabet. På nogle herregårde kunne der være over 100 tjenestefolk.
OPGAVE: Find en herregård tæt jeres skole og undersøg den
Der er omkring 730 herregårde i Danmark, så der er højst sandsynligt en i nærheden af jeres skole. I skal nu undersøge en herregård, som ligger tæt på jer.
Gå sammen i grupper og undersøg en herregård.
Inde på hjemmesiden kan I klikke jer ind på herregårdene og læse om dem.
Her finder I en guide til at finde de informationer, de skal bruge.
Spørgsmål til jeres undersøgelse:
- •
Hvordan ser herregården ud?
- •
Hvad hedder herregården?
- •
Hvor ligger den henne?
- •
Hvor gammel er den?
- •
Hvad lavede man på herregården?
- •
Hvor mange arbejdede på herregården i år 1850?
- •
Hvad lavede de?
- •
Hvor gamle var de?
Lav en præsentation af jeres herregård for resten af klassen.