Billedserie: Spor fra den tidlige middelalder

Middelalderen har efterladt sig spor i jorden og i landskabet. Byer, kirker og statuer rejst i middelalderen står stadig. Gå med på opdagelse i middelalderens spor.

  • I den tidlige middelalder var kirkens magt ligeså stor som kongens (© Nationalmuseet)
  • Valdemar den Stores mønt fra 1100-tallet. Mønten er et tegn på kongens magt. Mønten fortæller om kirkens og kongens tætte bånd, da begge er vist på mønten. (© Vemmelev)
  • Absalon døde i 1201 og er begravet i Sorø Klosterkirke. I hans grav har man fundet denne ring, der er lavet af guld med en blå safirsten. (© Nationalmuseet)
  • Den smukke bispestav er lavet af det fineste elfenben og oksehorn. Bispestaven har sandsynligvis tilhørt Absalon, men den kunne også have tilhørt abbeden (forstanderen for munkeklosteret) i Sorø Kloster. Abbeden havde også ret til at bære bispestav. (© Nationalmuseet)
  • På Højbro Plads i København kan du i dag se Absalon klædt som kriger på sin hest med en økse i hånden. Han kigger hen mod sin gamle borg, der hvor Christiansborg ligger i dag. Udsnit af historisk foto fra 1910. (© Historie og Kunst/Københavns Museum)
  • Udsmykning på Københavns Rådhus af Absalon i sin bispekåbe, fra 1901. Opført til minde for 700-året for hans død i 1201. (© Historie og Kunst/Københavns Museum)
  • Militærskibet Absalon er opkaldt efter ærkebiskop Absalon. I middelalderen drog Absalon på krigstogt, i dag er det militærskibet, der drager på krigstogter ude i verden. (© Nationalmuseet)
  • Kongemagten kontrollerede landet fra landets borge. Den dag i dag står nogle af resterne fra de store ringborge med voldgrave, som eksempelvis Nyborg Slot. (© Østfyns Museer)
  • Her ses en kopi af Danmarks første forfatning fra 1282. Den kalder man ”Kong Erik Klippings håndfæstning”. Den beskriver de aftaler, kongen og stormændene indgik om, hvordan landet skulle regeres. (© Østfyns Museer)
  • Kors fra 1200-årene. Det blev fundet i en grav i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Korset menes at have tilhørt dronning Dagmar. Korset kaldes derfor Dagmarkorset. (© Nationalmuseet)
  • Ifølge sagnet døde Dagmar i Ribe. Statuen af dronningen er fra 1913. Den blev et vigtigt nationalsymbol efter krigen i 1864, hvor Danmark mistede en tredjedel af riget. (© Sydvestjyske Museer)
  • Vejlebykarret er det, man kalder Østersø-keramik. Karret er pyntet med bølger. Det har tilhørt en rig familie på Lolland-Falster. (© Museum Lolland-Falster)
  • Æbelholt var i middelalderen et af nordens største klostre. Klostrets første leder var abbed Vilhelm, der i 1224 blev helgenkåret. Arkæologer har fundet 800 skeletgrave på klostret. (© Museum Nordsjælland)
  • Håndtag til en kniv, fundet i et nonnekloster, fra 1300-tallet, der viser en falkoner. Falkejagt var i mange år en populær sport for rige mennesker. Jagtfugle blev også brugt som gaver mellem konger og fyrster. (© Museum Skanderborg)
  • Redskaber brugt af en bygningshåndværker ved Øm Kloster i Midtjylland i middelalderen. Begge redskaber har stort set samme form som dem, der bruges i dag. (© Museum Skanderborg)
  • Løven har været udsmykning på en latinsk bibel tilhørende en meget velhavende person. Løven er lavet af en guldsmed på et kloster omkring år 1100. (© Vesthimmerlands Museum)
  • Træpinden er en amulet fra 1200-tallet. Den skulle sandsynligvis beskytte sin ejer, Tomme, mod sygdom, onde ånder og død. Den er fundet i Odense på Fyn. (© Odense Bys Museer)
  • På Æbelholt Kloster i Nordsjælland fungerede munkene som læger i 1200-tallet. Skeletter viser os, at munkene var gode til deres job, fordi de kunne få brud til at vokse sammen. (© Museum Nordsjælland)
  • Nær København ligger Kirkegård Bakke. Bakken har navn efter en kirkegård, der lå der i middelalderen. Kirkegården og den tilhørende kirke lå der fra 1100-tallet til midten af 1300-tallet, hvor kirken blev revet ned. (© Kroppedal Museum)
  • Dette billede/rulletekst slutter alle afsnit i Historien om Danmark med. Hvorfor tror du, at det står der? Betyder det noget for dig og det du har set/lært om perioden? Hvorfor/hvorfor ikke?
1 / 20

Historikernes viden stammer fra kilder. Nogle kilder er genstande, altså ting, som ser dagens lys, når arkæologerne graver. Det kan for eksempel være mønter, våben, smykker, potteskår og gamle redskaber.

Genstandene fortæller os om de mennesker, der levede i middelalderen. Hvordan de lavede mad, eller hvordan de byggede huse. Fra middelalderen er der for første gang flere skriftlige kilder, som fortæller om fortiden. Kilderne er skrevet på latin.

Latin var et skriftsprog, som kirkens kloge, lærde mænd kunne læse og skrive. De lærde begyndte at skrive love og regler ned. Kilderne fortæller for det meste om de rigeste mænd, da det var dem, der kunne skrive. I dag ved vi derfor mere om kongemagten og kirken, end om bønderne.

Udover bøger og tekster har vi mange synlige spor fra middelalder ude i landskabet. Både kirker, slotte og borge. Eksempelvis stammer Nyborg Slot fra middelalderen.

Kilderne fra middelalderen gør, at middelalderens personer ”lever” videre i dag. Det er ærkebiskop Absalon et eksempel på. Læs mere om Absalon her.

Arbejdsspørgsmål

Gå på opdagelse i kilderne, dyk helt ned i teksten og find svarene på spørgsmålene. Svar, der giver dig mulighed for at lære menneskene, der levede før dig at kende. Måske lærer du også dig selv bedre at kende?

  • Hvilken religion havde mennesker i tidlig middelalder?

  • Hvor tog man i tidlig middelalder hen hvis man blev syg?

  • Hvordan skrev mennesket i tidlig middelalder?

  • Hvilke forskelle tror du der var på de rige og fattige?

  • Hvad gjorde mennesker i tidlig middelalder med de døde?

  • Hvad ville du have svært ved, hvis du levede i tidlig middelalder?

  • Hvad synes du er det mest spændende fund fra tidlig middelalder? Og hvorfor?