DAGLIGDAG:

Det første boyband

En af de allerstørste musikgrupper i det 20. århundrede – måske den største – hed The Beatles.

Gruppen bestod af 4 unge mænd fra Liverpool; John Lennon sang og guitar, Paul McCartney sang og basguitar, George Harrison leadguitar og Ringo Star på trommer. I 1963 udgav de deres første grammofonplade og blev næsten med et slag verdensberømte.

De fik masser af fans over hele jorden, og de blev overalt mødt af begejstrede tilhængere. De voksne syntes, det var for meget. De kaldte det massehysteri og talte ligefrem om, at det burde forbydes.

The Beatles skrev det meste af deres musik selv, og de bliver stadigvæk spillet meget i både radio og tv. Mange andre grupper blev inspireret af deres musik.

Klippet er fra Beatles' besøg i Danmark 1964.

SKOLELIV:

Rollespil gør dig klog

En af de nye ting, man begyndte på i skolen i 1960'erne, kaldte man rollespil. I dag siger vi bare, at vi dramatiserer, når vi laver den slags.

Du kan sikkert godt høre, at den ene af drengene skal forestille at være voksen og den anden bare sig selv. De har måske selv prøvet at diskutere sådan hjemme.

Mange forældre syntes, det var noget pjat at bruge tid på den slags. De mente, at skolen skulle lære børnene noget fornuftigt i stedet for at lære dem at skændes med deres forældre.

De første elevråd

I slutningen af 1960'erne ville mange unge gerne være med til at bestemme, hvordan deres skoledag skulle foregå.

Nogle skoler dannede elevråd for at lære eleverne at bruge de demokratiske spilleregler og lade elevrådsrepræsentanter fremføre klassens ønsker og ideer overfor skolens inspektør og lærerne.

Sådan opstod tanken om elevråd. På mange skoler ville lærerne imidlertid ikke have den slags. De syntes, det var noget pjat.

Det var derfor nødvendigt at indføre elevrådene på alle skoler ved hjælp af en ny lov. Den kom i midten af 1970'erne. I dag har lærerne vænnet sig til tanken om elevråd.

For lidt diciplin

En del forældre brød sig ikke om de mange forandringer, der fandt sted i skolen i slutningen af 1960'erne.

De syntes, det var vigtigt med streng disciplin og brød sig hverken om elevråd, eller at børnene mange steder fik lov at sige "du" til lærerne og kalde dem ved fornavn.

Dengang var det stadigvæk sådan på skolerne, at når en anden voksen, f.eks. inspektøren eller tandlægen, kom ind i klassen for at give en besked, så skulle alle børnene rejse sig op bag deres bord og blive stående, indtil en af de voksne sagde: "Værsgo' at sætte jer!"

Det var man begyndt at afskaffe på nogle skoler. Når forældrene kritiserede skolen, påstod de, at børnene ikke lærte noget.

Det passede bare ikke. Børnene lærte i virkeligheden meget mere, end deres forældre havde gjort, da de gik i skole.

NYT FRA DENGANG:

Krig til kaffen

Krigen i Vietnam er den første krig, man kan følge i fjernsynet. Da krigen begynder, er Vietnam delt i to lande, Nordvietnam og Sydvietnam, og de to lande er meget forskellige.

Vietnam-krigen handler om, hvem der skal have magten i hele Vietnam. Skal det være kommunisterne fra Nordvietnam eller kapitalisterne fra Sydvietnam?

Et grimt våben

Sydvietnam får hjælp fra USA, som sender en masse unge soldater til landet. USA blander sig i krigen, fordi de vil undgå, at Vietnam bliver et kommunistisk land.

I krigen bliver der blandt andet brugt napalm, som er brændende benzin, der sætter sig fast på huden.

Vietnam-krigen varer i 20 år - fra 1955–1975 - og ender med, at Nordvietnam vinder.

Kampen om verdensrummet

Da Neil Armstrong som det første menneske satte sine ben på Månen, skete det med ordene: ''That's one small step for a man, one giant leap for mankind''.

Bedriften den 21. juli 1969 var en triumf for amerikanerne, som ellers havde været et gigantisk skridt bagud i rumkapløbet.