DAGLIGDAG:
Børn gjorde også modstand
Under krigen trykte modstandsbevægelsen illegale (forbudte) aviser og blade, som de delte ud; og der var også børn, der deltog i dette farlige arbejde.
Hvis man blev fanget, kom man i fængsel i Danmark, eller man risikerede at blive sendt til Tyskland i koncentrationslejr.
Tyskerne bestemte
Under den tyske besættelse af Danmark i 2. verdenskrig var der pressecensur. Det betyder, at tyskerne ville bestemme, hvad der skulle stå i aviserne, og hvad der blev sagt i radioen.
På den måde kunne tyskerne bilde befolkningen ind, at den tyske hær klarede sig godt i kampene mod de allierede, og at Hitler og Tyskland ville vinde krigen.
Modstandsbevægelsen i Danmark ønskede, at danskerne fik sandheden at vide.
Farlige sange
Den sang, drengene synger i et af klippene som raslesang til fastelavn, er en sang, der håner de tyske ledere af det nazistiske parti. Det var naturligvis strengt forbudt og strafbart at synge sådan nogle sange.
De synger om Hitler, som var Reichsführer (den øverste i hele riget), Göring, som var leder af flyvevåbenet (Luftwaffe), Goebbels, som var propagandaminister og von Ribbentrop, som var udenrigsminister.
Melodien til sangen er fra en tysk revyvise, der hedder Lili Marleen. Den blev meget populær både blandt de tyske, engelske og amerikanske soldater.
SKOLELIV:
Danmark besat af Tyskland
Selvom landet var besat, og det var tyskerne, der bestemte, fortsatte hverdagen nogenlunde normalt. Børnene passede deres skole, som de plejede.
Det kunne ske, at luftalarmen lød, og så måtte klassen afbryde undervisningen og søge ly i beskyttelsesrummene i kælderen.
I klippene her kan du se og høre, hvordan det var at gå i skole i 1940'erne. Der var ro og orden i timerne.
Piger skulle være husmødre og drenge handymænd
Piger og drenge gik i samme klasse, men de var stadig ikke fælles om alle fag. Pigerne skulle lære at sy tøj og lave mad og holde hus. Drengene havde sløjd for at lære at håndtere værktøj og bygge møbler.
Lærerne måtte godt slå
I 1940'erne havde lærerne stadig lov til at uddele lussinger eller slå med spanskrøret, hvis eleverne ikke opførte sig ordentligt.
I årene før og efter krigen begyndte mange skolefolk at ønske sig en ny form for undervisning.
De syntes, at børnene skulle være mere frie, end den traditionelle skole gav plads til. Men der gik mange år, før de nye tanker fik rigtig fat.
NYT FRA DENGANG:
2. Verdenskrig
Den 9. april 1940 besætter tyskerne Danmark, og i løbet af dagen kommer tyskerne ind i landet fra alle sider.
De tyske soldater marcherer ind ad landevejen, de kommer med tog, med skibe og fra luften. De tyske bombefly flyver ind over København og kaster grønne flyvesedler ud til folk, hvor der står, at befolkningen skal forholde sig i god ro og orden.
Ingen bryder sig om, at Danmark pludselig er besat, og at tyskerne skal bestemme, hvordan vi skal leve.
Atombomben bruges mod Japan
Den 4. maj 1945 bliver Danmark befriet, og 2. Verdenskrig er slut i hvert fald for Danmark.
Over radioen får danskerne at vide, at tyskerne har overgivet sig til englænderne, og det får folk til at styrte ud på gaderne for at fejre, at vi er blevet frie igen.
Japan, som holdt med tyskerne, nægter at overgive sig. Og før de gør det, er 2. verdenskrig ikke slut.
For at få afsluttet 2. verdenskrig vælger amerikanerne at kaste den første atombombe nogensinde. Den 6. august 1945 kaster amerikanerne en atombombe over den japanske by Hiroshima.