Elevopgaver 1-2
Materialet henvender sig til mellemtrinet i faget historie
OPGAVE 1 - Se, læs og svar
Se klippet: I krig for tyskerne
Læs artiklen: "Hvorfor var Sønderjylland tysk?"
Spørgsmål:
- •
Hvilket land tilhørte Sønderjylland fra 1864 til 1920?
- •
Hvorfor blev sønderjyske mænd indkaldt til at kæmpe for den tyske hær?
- •
Hvor mange sønderjyder deltog i Første Verdenskrig?
- •
Hvor mange sønderjyder døde i Første Verdenskrig?
Se klippene:
Spørgsmål:
- •
Hvordan tror du, dansksindede mænd havde det med at skulle kæmpe for den tyske hær?
- •
Diskuter det i klassen.
OPGAVE 2: Teaterstykket ”I krig for tyskerne”
Nu skal I skrive og opføre et teaterstykke om en 12-årig, sønderjysk dreng, der får at vide, at hans far skal i krig for Tyskland. Drengen føler sig dansk, selv om han er opvokset under tysk herredømme.
Skriv en scene til teaterstykket, hvor drengen og hans far spiser frokost sammen i køkkenet på gården. Pludselig hyler sirenerne, og en budbringer kommer forbi og fortæller, at krigen er brudt ud. Hæren har brug for soldater.
- •
Hvordan reagerer faren?
- •
Hvordan reagerer drengen?
Det er vigtigt, at I taler om hovedpersonernes følelser, inden I skriver dialogen mellem far og søn. I skal blive enige om, hvorvidt faren ender med at flygte til Danmark eller drager i krig for den tyske hær.
Opfør stykket for hinanden og diskutér hovedpersonernes handlemønstre i klassen.