(© classic.samvirke.dk)

Billedserie: Spor fra velfærdssamfundet

Med velfærdssamfundet voksede en ny forbrugerkultur frem. Tv'et blev en del af mange danskeres hverdag, og siden kom computeren og mobiltelefonen til. Gå med på opdagelse i velfærdssamfundets spor.

Film og tv fik fra 1950’erne en fremtrædende rolle som metode til at fortælle historier på - og også til at fortælle vores historie på.

Film, tv-serier og programmer bruger også historiske perioder til at formidle bestemte budskaber i samtiden. Hvem er skurkene, og hvem er de gode? Eller er der flere nuancer? Især Morten Korchs film blev populære i efterkrigstiden, og for mange blev de tæt knyttet til den danske identitet, som voksede frem efter afslutningen på 2. verdenskrig. Andre mente, at filmene var alt for nationalromantiske.

Allerede i 1935 kom danmarkshistorien på film med Poul Henningsens ”Danmarksfilm”, der blev skældt ud og censureret, fordi den udfordrede den identitet, som mange danskere følte sig forbundet med.

Efter 2. verdenskrig kom der film om besættelsen, der først heroiserede modstanden mod fjenden, men som siden er begyndt at vise flere nuancer om modstandsbevægelsen og krigen. Debatten om DRs dramaserie om krigen i 1864 viser, at der er meget på spil, når det gælder filmatisering af historien. Her handler det om, hvordan danskerne gerne vil se sig selv, hvordan politikerne gerne vil fremstille historien, og hvordan fagfolkene, mener det gik til.

Her i billedserien finder du kilder fra 1950-2000; forbrugsgoder, reklamer, ny teknologi, en polsk Olsen Banden-plakat og et stykke af Berlinmuren.

Arbejdsspørgsmål

Gå på opdagelse i kilderne, dyk helt ned i teksten og find svarene på spørgsmålene. Svar, der giver dig mulighed for at lære menneskene, der levede før dig at kende. Måske lærer du også dig selv bedre at kende?

  • Hvordan kom der mere fokus på sikker sex fra 1950’erne?

  • Hvad begyndte rockergrupper at gøre i 1980’erne?

  • Har hashsalg nogen indflydelse på os i dag? Hvilken?

  • Hvorfor demonstrerede kvinderne? - Arbejderne?

  • Har du en sag, som du ville demonstrere for? Hvilken og hvorfor?

  • Hvad fortæller det om Danmark, at det er et land, hvor man kan demonstrere frit?

  • Har man samme muligheder for at demonstrere i andre lande?

  • Kender du eksempler på demonstrationer, der er endt godt eller dårligt?

  • Hvad, mener du, er det vigtigste for dit liv, der er sket inden for de sidste 50 år?

  • Mobiltelefon fra 1999 pyntet med glimmer. På få år har mobiltelefonen udviklet sig til en mindre computer, og noget mange mennesker bruger flere timer på dagligt. (© Nationalmuseet)
    1 / 20
  • Alt til hverdagen i plast. Plastikken blev allemandseje i efterkrigstiden og passede godt til den nye forbrugerkultur, som voksede frem med øget velstand. I stedet for at reparere kunne man købe nyt. (© Nationalmuseet)
    2 / 20
  • Da tv’et kom til Danmark i 50’erne var mange bekymrede over den effekt det ville have på familielivet og mennesker generelt. (Foto: © Olaf Kjelstrup, (c) Scanpix)
    3 / 20
  • I 1987 blev den eldrevne danske kabinescooter "Ellerten" sat i produktion af private investorer. Selvom fabrikken i Randers senere gik konkurs, blev den en succes. Ellerten produceres i dag i Tyskland. (Foto: © Hans Gundsøe, Museum Østjylland)
    4 / 20
  • Legoklodser. I Patentsamlingen på Danmarks Tekniske Museum er eksempler fra 100 års innovationshistorie. Lego blev et af de helt store industrieventyr. (© Danmarks Tekniske Museum)
    5 / 20
  • Selvom jerntæppet adskilte Europa i over 40 år, foregik der alligevel en livlig kulturudveksling. De danske Olsen-banden-film var for eksempel et publikumshit i store dele af østblokken. Polsk biografplakat, ”Gang Olsena na szlaku” (Olsen-banden på sporet), 1975. (© Koldkrigsmuseet Langelandsfortet)
    6 / 20
  • I mode ses også meget historiebrug. I dag er ungdomsstilen fra 1950’erne populær igen med strutkjoler og cool ”rockabillies”. (Foto: © Maria Dønvang, Golden Days)
    7 / 20
  • Røde Wilma er en demonstrationsrekvisit. 1970ernes rødstrømpebevægelse var et opgør mod de mentale og materielle uligheder mellem mænd og kvinder. Demonstrationer blev organiseret i hele landet. (© Kvindemuseet)
    8 / 20
  • Sunshineboksen er et eksempel på de mange positive sociale aktiviteter, der finder sted på Femø Kvindelejr. Den er et udtryk for en af grundholdningerne i lejeren. (© Museum Lolland-Falster)
    9 / 20
  • I 1960erne blev erotiske magasiner populære. Disse svenske blade er fundet på Fattiggården i Svendborg på Fyn. Det var ikke tilladt at have dem, men en har smuglet dem ind alligevel. (Foto: © Fagfotografen.dk, Svendborg Museum)
    10 / 20
  • P-pillen ændrede kvinders liv og gav dem adgang til sikker prævention. Den kom på markedet i Danmark i 1966. Sammen med lov om fri abort i 1974 fik kvinder mulighed for at bestemme over egen krop. (© Kvindemuseet)
    11 / 20
  • Hvis en sømand i 1950erne havde mistanke om, at han var blevet smittet med en kønssygdom, var denne æske god at have. Den blev kaldt et ”pikbestik” og indeholdt forskellige salver, som måske hjalp mod sygdommen. (© M/S Museet for Søfart)
    12 / 20
  • Bull Shit MC var den første rockergruppe, der solgte hash på Christiania i København. Vesten fortæller om hashhandlen og om rockerkrigen i København i 1980erne. Denne vest fra Bull Shit MC er sjælden, da gruppen efter sin opløsning i 1988, destruerede alle veste. (© Historie og Kunst/Københavns Museum)
    13 / 20
  • I 1959 forliste det danske skib HANS HEDTOFT, i havet omkring Grønland. Skib eller besætning blev aldrig fundet, men flere måneder efter forliset drev en redningskrans fra skibet i land i Island. (© M/S Museet for Søfart)
    14 / 20
  • Skiltet sidder på en radar på Stevnsfortet på Østsjælland. Stevnsfortet var et forsvarsanlæg under den kolde krig – og udgjorde den østlige front i det samlede NATO. I 40 år var man klar til kamp døgnet rundt. (© Østsjællands Museum)
    15 / 20
  • Teatergruppen ”Krig og Fred” var en del af 1980’ernes fredsaktivister. Når de var til demonstration for fred, havde de denne papmachefigur af USA’s præsident Reagan med, som de holdt ansvarlig for oprustningen i både øst og vest. (© Nationalmuseet)
    16 / 20
  • Berlinmuren blev symbolet på opdelingen i Øst og Vest. På muren blev Sovjets og DDR’s tidligere ledere, Bresjnev og Honecker malet i et varmt kys. Teksten på maleriet siger: ”Min gud, hjælp mig med at overleve dette dødelige kærlighedsforhold”. Graffiti af Dmitri Vrubel, 1979. (Foto: © Brian Bergmann, (c) Scanpix Denmark)
    17 / 20
  • Atomreaktoren blev især brugt til eksperimenter inden for kernefysik. Atomkraft spillede en central rolle i den kolde krig som våben, men blev også brugt som energikilde. I 1985 fravalgte Folketinget dog atomkraften som energikilde i Danmark. Denne atomreaktor stammer fra Niels Bohr Instituttet. (© Energimuseet)
    18 / 20
  • Strejken har historisk set været arbejdernes stærkeste våben. På billedet ses 100.000 strejkende arbejdere på Christiansborgs Slotsplads i København den 1. april 1985. (© Arbejdermuseet)
    19 / 20
  • Dette billede/rulletekst slutter alle afsnit i Historien om Danmark med. Hvorfor tror du, at det står der? Betyder det noget for dig og det du har set/lært om perioden? Hvorfor/hvorfor ikke?
    20 / 20