1968 var frem for alt demonstrationernes år. Studenter i en række lande forenede sig i et kollektivt oprør mod studieformerne og krævede demokrati på deres arbejdspladser, universiteterne. Værst gik det i Vesttyskland, Frankrig og Mexico. På billedet ses demonstranter på Kurfürstendamm i Berlin. Den venstreorienterede Rudi Dutschke, frem for nogen de tyske studenters ideologiske leder, blev udsat for et attentat netop på Kurfürstendamm. Han svævede længe mellem liv og død, men er nu atter ved at komme til hægterne. Hans ideer rullede videre over hele verden. (Foto: © Ukendt. Tekst: Jan Sobol, Billed-Bladet 1968)
1 / 4
Frankrig oplevede en blodig tid, da studenterne tog fat på demonstrationerne. Mange blev dræbt under optøjerne mellem demonstranter og politi. På billedet ses et af ofrene for politiets knipler. Studenterne gik dels imod studieformerne og dels imod de Gaulle-styret. Præsident de Gaulle vendte billedet til sin fordel kort efter. Folkeafstemningen i Frankrig gav en overvældende majoritet for hans regime, og studenteroprøret ebbede langsomt ud. (Foto: © Ukendt. Tekst: Jan Sobol, Billed-Bladet 1968)
2 / 4
Demonstrationerne mod USA's krigsdeltagelse mod Vietnam var langtfra ublodige i København. Det kom til voldsomme optøjer mellem politi og demonstranter foran den amerikanske ambassade i foråret. Mange måtte behandles på hospitalerne efter bataljerne. På billedet hjelm-beskyttede politifolk ved at slæbe demonstranterne væk fra kørebanen, som de spærrede med deres sit down-strejke. (Foto: © Ukendt. Tekst: Jan Sobol, Billed-Bladet 1968)
3 / 4
Ved enhver given lejlighed mødte demonstranter op i København... for at larme eller protestere eller for at gå til yderligheder. Der er næppe meget forkert i at sige, at de langhårede førte an, når det gjaldt Vietnam, NATO, Grækenland. Men det var også dem, der vakte størst opmærksomhed, da Czekoslavakiet blev løbet over ende. Her passerer et par den sovjetiske ambassade i København. - Øv, lyder råbet. (Foto: © Ukendt. Tekst: Jan Sobol, Billed-Bladet 1968)
4 / 4
