Her ses en dansk/tysk atommarch mellem Haderslev og Flensborg i 1963. (Foto: © PEDERSEN PEER, Ritzau Scanpix)

Angsten for atomvåben vokser

Et Danmark frit for atomvåben var et af Atomkampagnens mål. Initiativtageren Carl Scharnberg havde i England deltaget i protestmarcher fra by til by mod stormagternes oprustning. Hjemme igen var han med til at stifte ''Kampagnen mod atomvåben''.

I oktober 1960 fandt den første atommarch sted i Danmark med deltagelse af 7-800 mennesker. Inden de nåede Rådhuspladsen, var antallet af deltagende demonstranter vokset til ca. 5.000. Da marchen fra Holbæk til København blev gentaget i påsken 1961, var tallet ca. 30.000 ved ankomsten til København.

Modtagelig minister

Som en af de få politikere erklærede kirkeminister Bodil Koch åbent sin modstand mod atomoprustningen. Hun trodsede sit socialdemokratiske bagland og holdt en tale i Tivolis Koncertsal, hvor hun blandt andet sagde:

"Ved atommarchen er det livet selv, der rejser sig i protest. Mennesker, som elsker livet, rejser sig og siger: Nu kan det være nok! Kaprustningen må standses. Det er en livsbekræftende, fremtidsvillende ungdom, der bryder op og går ud på landevejene for at protestere. Til dem, der bekymres ved atommarchen, vil jeg sige, at der var mere grund til bekymring, hvis atomoprustningen ikke vakte harme, og hvis protesten ikke iklædte sig nye former... Jeres opgave er at holde politikerne til ilden."

Med sin klare stillingtagen og vision om et åbent, menneskeligt samfund vandt Bodil Koch bred tillid i befolkningen. De unge havde oplevet at påvirke politikerne uden om de politiske partier.