Vulkaner kan deles ind i tre forskellige typer:
Skjoldvulkaner
Vulkanen dannes af en tyndtflydende basaltmagma (se ordforklaring), som samler sig i et magmakammer dybt nede i Jorden. En skjoldvulkan bryder tit ud. Dens lava strømmer hurtigt ned ad siderne og størkner først flere kilometer væk. Derfor kommer vulkanen til at ligne et stort, fladt skjold på jordoverfladen.
Skjoldvulkanerne er ikke særlig eksplosive, fordi magmaen ikke indeholder så meget vand. Mange af dem ligger under havoverfladen i en konstruktiv pladegrænse. En konstruktiv pladegrænse er der, hvor der skabes nyt land, fordi pladerne trækker sig fra hinanden. Skjoldvulkaner er også på "hot spots" som fx Island og Hawaii-øerne.
Keglevulkaner (stratovulkaner)
Keglevulkanen bliver bygget op af forskellige lag af lava og aske. Magmaen er andesitisk (se ordforklaring) og dannes ved destruktive pladegrænser. Det er der, hvor pladerne bliver skubbet ned under hinanden, og land forsvinder. Andesitisk magma er sejtflydende og indeholder meget vand. Vulkanen bliver høj med stejle sider, fordi den seje lava flyder langsomt og størkner allerede på vej ned ad vulkanens sider.
Vandet gør magmaen eksplosiv, fordi vandet fordamper under opvarmning. Hvis det ikke kan komme væk, sprænger det sig igennem stenmassen. De gamle lavalag kan også holde udbrud tilbage. Derfor er der længere imellem udbruddene, men de er så meget mere eksplosive og voldsomme.
Keglevulkaner findes især rundt langs "Stillehavets ildring", hvor havbunden bliver skubbet ned under landjorden. Vesuv er en af de kendteste keglevulkaner.
Eksplosionsvulkaner
I en eksplosionsvulkan er lagene inde i vulkanen næsten ikke til at bryde igennem. Når magmaen stiger op i vulkanen, når meget af den at størkne på vejen. Det som ikke når at størkne, indeholder meget gas, og det bliver rigtig eksplosivt. Udbruddet er derfor altid en kæmpe eksplosion, hvor aske og pimpsten bliver slynget ud af vulkanen.
Efter eksplosionen falder den hule vulkan sammen, og der bliver et stort krater. En gang i mellem sprænges vulkanen helt væk, og det store hul i jorden bliver måske fyldt med vand.
Kilder:
Sanden, Elsebeth, Agnes Witzke, Karsten Duus og Jesper Ranfelt, Alverdens Geografi, Geografiforlaget, Danmark, 2006, side 211 - 216.