I Danmark har der været flere istider. Faktisk har den nordlige halvkugle været dækket af is tre gange inden for de sidste 300.000 år. Istiderne hed Elster, Saale og Weischel, og de varede i flere hundrede tusinde år. Imellem istiderne var der varme perioder, hvor temperaturerne var højere end i dag.
For 23.000 år siden nåede den sidste istid, Weischel, sit højdepunkt.
Isen begyndte at smelte og gletsjerne trak sig langsomt ud af Danmark. Det betød, at havene steg og store landområder blev dækket af et kæmpestort ishav.
I ishavet levede yoldia-muslingen. Den lever kun i arktiske have, og på den måde kan man regne ud, at havet stadig var iskoldt. Ishavet blev opkaldt efter muslingen, og derfor kalder man det Yoldiahavet.
Isen var stort set væk fra Danmark og lå nu omkring de store søer i Sverige. Landjorden var begyndt at hæve sig, da den tunge is forsvandt, og der kom et bart og koldt landskab frem i Danmark. Man kalder sådan et landskab for tundra.
Her var der kun lave planter og ingen træer. Men der var masser af græs til de rensdyr og mammutter, som levede her. Og med rensdyrene kom mennesket til Danmark.
For 11.700 år siden var istiden endegyldigt forbi på den nordlige halvkugle. Temperaturen steg, og større planter og træer vokser frem. Især træer som birk og røn dækkede store områder, og andre dyr kom til.
Landet hævede sig mere og mere, og smeltevandet fra isen blev til floder, fjorde og bælter.
Temperaturen fortsatte med at stige, og der var faktisk varmere, end der er i dag. Isen var smeltet, og det betød, at havet steg igen.
I dette hav levede littorina-sneglen. Den lever i varmt vand, og derfor ved man, at havet var varmt på det her tidspunkt. Havet fik navnet Littorinahavet.