Stråler fra solen
Solen afgiver hele tiden stråling (f.eks.elektromagnetisk) og partikler (f.eks. protoner og neutroner), der bliver kastet med stor fart ud i rummet. Det, vi mest lægger mærke til, er de energirige fotoner, der giver lyset på jorden. Men faktisk afgives også mange partikler, vi ikke lægger mærke til - forskellige energirige og elektrisk ladede partikler. Og det kalder man solvind.
Solvind og solstorme
Det er ikke vind, som vi forstår det på jorden; man kan ikke mærke den, men den har alligevel stor betydning. Nogle gange afgiver solen meget mere stråling end normalt - det kalder vi solstorme. På jorden er vi beskyttet af vores atmosfære, men ude i rummet kan strålingen være farlig - hvis der f.eks. havde været solstorm, mens astronauterne gik på månen, ville de have fået en dødelig dosis stråling. En af de største udfordringer, når man vil rejse til Mars, er strålingen - man regner med kun 50 pct. overlevelse.
På jorden har solvinden stor betydning. Stærke solstorme kan ødelægge satellitter og forstyrre kommunikation og radio-tv på jorden. Elnettet kan blive påvirket - f.eks. slukkede en solstorm i 1989 for strømmen til 6 millioner canadiere. Og endelig kan solvinde og storme muligvis være med til at hæve eller sænke temperaturen på kloden på langt sigt.
Stråling giver nordlys
Den energirige stråling er ikke til at se med vores øjne. Men nær ved jordens poler kan man faktisk se resultatet af stærk stråling fra solen - det giver nemlig nordlys (eller sydlys på den sydlige halvkugle); den energirige stråling får luftens ilt- og kvælstofmolekyler til at lyse.