Lav forsøg med Mars

Lav forsøg, der simulerer forholdene på Mars.

Solvind og Jordens magnetfelt

Undersøg, hvordan jordens magnetfelt opfanger solvinden ved at lave en model af magnetfeltet.

Du finder en vejledning til forsøget HER, som du kan printe ud.

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvad er det i Jordens indre, der gør, at vores planet har et magnetfelt?

  • Undersøg begrebet ”misvisning” på nettet, og forklar det med dine egne ord. Find misvisningen i København.

Hvor meget af solens lys når til Mars?

Undersøg, hvor meget af solens lys, der når til Mars i forhold til Jorden med BBC micro:bit.

Du finder en vejledning til forsøget HER, som du kan printe ud.

Arbejdsspørgsmål:

  • Et jorddøgn er 24 timer, og et marsdøgn er 24 timer 37 minutter. Mars er mindre end Jorden, men har længere omløbstid om Solen. Har du et bud på, hvorfor et marsdøgn og et jorddøgn næsten er lige lange?

  • I forsøget står der, at Mars er omkring 1,5 gange længere væk fra Solen end Jorden. Find Mars’ afstand til Solen, og divider den med Jordens afstand til Solen. Passer tallet? Og hvorfor kan det eventuelt være anderledes?

Hvor farligt er UV-C-lys?

Undersøg, hvordan UV-C-lys påvirker spiringsprocessen hos karse.

Du finder en vejledning til forsøget HER, som du kan printe ud.

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvilke skader kan der ske, når et menneske bliver udsat for UV-A og UV-B?

  • Hvilke skader kan der ske, hvis et menneske bliver udsat for UV-C?

  • En sommerdag er UV-indekset på 6. Hvad kan du gøre for at beskytte dig selv?

Hvordan kan man beskytte sig mod UV-lys?

Undersøg, hvordan et menneske kan beskytte sig mod Solens ultraviolette lys.

Du finder en vejledning til forsøget HER, som du kan printe ud.

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvor mange grader står Solen over horisonten ved vintersolhverv på Jorden den 22. december? Undersøg det på nettet.

  • Hvor mange grader står solen over horisonten ved sommersolhverv på Jorden den 22. juni? Undersøg det på nettet.

  • Jorden har årstider, og det er vigtigst at beskytte sig mod Solens UV-lys fra april til september. Forklar, hvorfor Jorden har årstider. Og forklar på samme måde, hvorfor Mars også har årstider.

Kan man få ilt ud af vand?

Undersøg, om man kan fremstille frit oxygen ved spaltning af vand ved hjælp af sollys.

Du finder en vejledning til forsøget HER, som du kan printe ud.

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvad er det, der gør, at oxygen bevæger sig mod plus-siden? (Tip: Kig på oxygens placering i det periodiske system, og tænk på ædelgas-reglen.)

  • Forklar, hvordan et solcellepanel fungerer. Undersøg det eventuelt på nettet.