LÆS: En måde at blive god til noget er ved at øve sig. Når man øver sig i noget, betyder det jo egentlig bare, at man gør noget igen og igen og igen. Hver gang man gentager det, man gør, bliver man en lille smule bedre til det. Og typisk finder man også ud af bedre og smartere måder at gøre det på.
Når videnskabsfolk forsker, gentager de tit et forsøg med små justeringer for at blive klogere på deres felt. De bruger en metode, der kaldes for 'den naturvidenskabelige metode'.
Den naturvidenskabelige metode
LÆS: Lad os se på et eksempel fra hverdagen, som du måske kender. Lad os sige, at du skal lære at lave en pizza.
Første gang du laver en pizza, bliver den måske ikke megagod. Det kan være, pizzaen bliver brændt i kanten, og det får dig til at overveje, om du har bagt den lidt for længe.
Næste gang du laver en pizza, prøver du at bage den i kortere tid. Nu er din pizza ikke brændt på, men desværre viser det sig, at dejen ikke er bagt helt færdig, når du tager en bid.
Det får dig til at tænke over, hvad du så kan gøre for at få en pizza, der ikke er brændt på, men som stadig er færdigbagt. Måske kan du ændre på temperaturen i ovnen?
For hver gang du laver pizza, bliver du altså klogere på, hvad der skal til for at opnå et godt resultat. For hver gang forbedrer du altså din metode til at lave pizza.
Det er lidt det samme, videnskabsfolk gør, når de forsker med den naturvidenskabelige metode. Metoden indeholder simpelt forklaret tre trin: Spørgsmål, hypotese og undersøgelse.
Ved at følge trinnene bliver man klogere på sit spørgsmål, og måske ender det med, at man finder et svar. Det kan også være, man ender med at finde på et nyt og bedre spørgsmål.
Hvis man følger disse tre trin, arbejder man faktisk som en ægte videnskabsperson. Ligesom Niels Bohr.
En kreativ metode
LÆS: Som videnskabsperson er det altså megavigtigt, at man er nysgerrig, og at man bruger den naturvidenskabelige metode til at undersøge, det man er nysgerrig på.
Men det er faktisk ligeså vigtigt, at man er kreativ. Man skal for eksempel være kreativ, når man skal finde på hypoteser. Og man skal være kreativ, når man skal få idéer til, hvordan man bedst muligt undersøger sine hypoteser.
En kreativ metode kan for eksempel være en, som er god at bruge, hvis man skal skabe et nyt design. Se for eksempel på denne designprocesmodel.
Det er en kreativ metode, der viser de forskellige faser, man kommer igennem, hvis man skal lave et design. Faserne minder på mange måder om faserne i den naturvidenskabelige metoder, som forskere kommer igennem, når de forsker. Designprocesmodellen er altså en kreativ metode, der kan hjælpe dig med at finde på et godt design på en systematisk måde. Ligesom den naturvidenskabelige metode hjælper videnskabsfolk med at lave god forskning på en systematisk måde.
SCROLL i billederne herunder, og læs om de forskellige designfaser i forhold til Niels Bohrs forskning.
Niels Bohr kendte ikke designprocesmodellen, men nu har du set den – så prøv at bruge den, når du om lidt skal lave en øvelse og arbejde kreativt med naturvidenskab.
SNAK i klassen om de metoder, I lige har læst om.
- •
Hvad er designprocesmodellen?
- •
Hvad er den naturvidenskabelige metode?
- •
Hvilke forskelle og ligheder er der mellem disse metoder?
Elevøvelse
Nu skal du prøve at eksperimentere med kvantespring som en vaskeægte fysiker – men med et kreativt design-twist. Du skal nemlig designe fyrværkeri.
LAV en arbejdsgruppe med nogle klassekammerater.