Eleverne forholder sig etisk og kritisk til teknologien i ultra:bit

(Foto: © Grafik: Rikke Weinreich Sørensen)

DIGITAL MYNDIGGØRELSE

På alle platforme i projekt ultra:bit lægges der op til, at eleverne dannes i forhold til deres omgang med teknologi. Det gælder både nye spændende muligheder, såsom adgangen til viden og informationer, men også mere problematiske emner, som hvordan man begår sig på sociale medier, forholder sig til statens mulighed for overvågning og hvad konsekvenserne af hacking kan være.

Vi har defineret to områder, som vi ønsker, er en del af DR Skoles projekter:

  • Kritisk stillingtagen

  • Etiske problemstillinger

KRITISK STILLINGTAGEN

På DR Skole sætter vi fokus på, at eleverne lærer at være kritiske skabere og forbrugere.

At være kritiske forbrugere handler om, at eleverne lever i en virkelighed, hvor de er omringet af teknologi. Teknologi, der både har positive og negative effekter og konsekvenser. Eksempler på at arbejde med dette kan man se i temaerne 'Hacking' og 'Overvågning'.

Men kritisk stillingtagen handler også om, at eleverne forholder sig refleksivt til det arbejde og samarbejde, de laver i forbindelse med projekt ultra:bit. Eleverne skal lære at forholde sig kritisk til deres egen indsats, og hvad de kan tage med sig af gode og dårlige erfaringer efterfølgende.

Denne refleksive proces er indbygget i designprocesmodellen, og sammen med en kritisk tilgang til teknologi vil eleverne forbedre deres muligheder for at begå sig i en mere kompleks verden fremadrettet.

ETISKE PROBLEMSTILLINGER

Nogle emner vil have specielle etiske dilemmaer, der er værd af dvæle ved. Overvågning og hacking er eksempler på dette, men mange andre områder kan også give anledning til dialoger om, hvordan man mest hensigtsmæssigt løser et problem.

Etiske problemstillinger handler netop om, at selvom en løsning er mulig, så er det ikke sikkert, at den er det mest hensigtsmæssige. Og derfor er det væsentligt at diskutere dette aspekt nærmere.

Et eksempel

En anden etisk problemstilling end hacking og overvågning kan for eksempel være: Mange ældre på plejehjem oplever at føle sig ensomme. Løsning på problemet: Vi udvikler en robot, der kan tale med de ældre. Etisk dilemma: De ældre får en at snakke med, men de får ikke menneskeligt samvær. Er robotten dermed både den bedste og mest hensigtsmæssige løsning?

OPSUMMERING

Hvor kritisk stillingtagen altid bør være en del af undervisningen i projekt ultra:bit, hvad end man kigger nærmere på teknologi eller samarbejde, så er etiske problemstillingerne ikke altid. Skal man lave en flippermaskine i Håndværk og Design, så er der ikke nogen grund til at bruge en masse tid på etik. Arbejder man derimod med FN's Verdensmål i 'Kod en bedre verden', så vil de etiske dilemmaer formentlig fylde en del.

Tilsammen vil kritisk stillingtagen og etiske problemstillinger være med til at danne eleverne og hjælpe til deres digitale myndiggørelse, hvor de både forbruger og skaber på et oplyst grundlag.

Eleverne forholder sig etisk og kritisk til teknologien i ultra:bits designprocesmodel

I de fleste ultra:bit-forløb skal eleverne arbejde efter en designprocesmodel, som minder om forskellige engineeringmodeller. I de to sidste faser i modellen, argumentation og refleksion, kommer eleverne helt naturligt omkring det at skulle forholde sig etisk og kritisk til den teknologiske løsning, de har udviklet gennem processen. Du kan læse mere om designprocesser i ultra:bit her.