Lige om lidt skal I i gang med at planlægge, hvordan I vil få jeres idé til forandring ud i verden.
Her kan I se videoklip med børn og unge, som har fået deres budskab ud på forskellige måder. Måske kan I få nogle gode idéer til, hvordan I kan gøre.
Spørgsmål i klassen:
- •
Hvad er personernes budskab?
- •
Hvordan fortæller de deres budskab?
- •
Hvem, tror I, skal modtage deres budskab?
- •
Hvordan synes I, at det virker?
Opgave 1: Find ud af, hvem der skal høre jeres budskab
Hvem skal høre jeres budskab?
Kig på jeres idé og tal i gruppen om, hvem der skal høre jeres budskab.
Tal om:
- •
Hvem bliver glade, hvis forandringen sker?
- •
Hvem kan hjælpe jer med at få forandringen til at ske?
Hvordan skal de høre jeres budskab?
Når I har fundet ud af, hvem der skal høre jeres budskab, skal I tænke over, hvordan de skal høre det.
Tal om:
- •
Hvordan kan I bedst fortælle om jeres budskab? Er det en sang, en demonstration, et opslag på de sociale medier eller måske noget helt andet?
- •
Hvordan kan I bedst få budskabet ud, så de rigtige mennesker får det at høre?
Opgave 2: Skriv jeres gode idé ned og præsentér for klassen
Nu skal I skrive jeres budskab til forandring ned. I skal bruge al den viden, I har fundet i jeres research.
Inde i dokumentet, kan I se, hvad I skal skrive om.
Hvis I deltager i et af DR’s events skal I IKKE udfylde denne PowerPoint, men derimod den, jeres lærer har fået tilsendt på mail.