Hvad har I set på nettet?

I har måske set noget ubehageligt på nettet. Noget I ønsker ikke at have set. I denne del skal I høre om andres oplevelser, og så skal I tale om gode råd.

(© Stock: gettyimages/Foto: laudpeople / Grafik: Lea Hytting)

Vigtigt - læs her:

I skal snart til at se nogle videoer eller læse historier af andre unge. Der vil de fortælle om noget ubehageligt, som de har set på nettet. Det kan for nogle af jer måske være ubehageligt at høre om.

Derfor fortæller Tine Maria i videoen nedenfor lidt om, hvad der er rart at huske på, inden I skal se videoerne eller læse historierne. Og så kommer psykolog Per Frederiksen fra Red Barnet også lige med nogle råd, som I måske kan bruge undervejs.

Se videoen:

Andre unge fortæller om deres oplevelser

Jeres lærer fortæller jer, hvilke af nedenstående historier I skal arbejde med.

Herunder kan I læse to fortællinger fra unge, som har oplevet noget ubehageligt på nettet.

  • Rapport "Børns liv med sociale medier", Børns Vilkår 2024.
  • Rapport "Børns liv med sociale medier", Børns Vilkår 2024.
1 / 2

Spørgsmål til de to teksthistorier:

  • Hvad tænker I om, at der findes indhold med personer, der kommer til skade, og af krigen i fx Gaza?

  • Hvordan tror I, at børn eller unge får det, når de ser sådan noget indhold?

  • Har I selv prøvet at se noget lignende?

Spørgsmål til videoen med Diana:

  • Hvordan får I det, når I hører om Diana fortælle om det, hun har set?

  • Diana fortæller, at hendes mave fx snurrede sig sammen. Hvordan havde I det selv, da I hørte hende fortælle sin historie?

  • Diana fortæller, at hun fik dårlig samvittighed, fordi hun ikke kunne hjælpe. Burde hun have dårlig samvittighed? Kan I forstå, at hun har det sådan?

  • Diana holdt sig væk fra TikTok i flere måneder - hvorfor tror I det?

  • Diana fortalte ikke sine forældre om det her - synes I, at det er en god eller dårlig idé?

Spørgsmål til videoen med Clara:

  • Clara modtager upassende billeder fra folk, hun ikke kender. Er det i orden? Hvorfor/hvorfor ikke?

  • Clara bryder sig ikke om at modtage den slags billeder - så hun stopper med at svare eller blokerer personen. Er det en god måde at håndtere det på?

  • Clara fortæller, at hun synes, det er ubehageligt. Kan I forstå hendes reaktion?

    Gode råd

    Hvad kan I gøre, hvis I har set noget ubehageligt på nettet? Det skal I arbejde med nu.

    Start med at se videoen med Per Frederiksen fra Red Barnet. Han kommer med to gode råd til jer.

    Har du prøvet at føle skyld og skam efter at have set ubehageligt indhold?

    Nu skal I gå sammen i grupper. Jeres lærer fortæller jer hvordan. Tal om, hvilke andre gode råd I kunne give hinanden, hvis man ser noget ubehageligt på nettet.

    Udfyld de tomme linjer på Elevark 1: Gode råd

    Del jeres gode råd med hinanden på klassen.