Har I styr på revy? Nu skal I skrive et revyindslag i grupper. Hør, hvordan revyforfatter Carl-Erik Sørensen skriver sine revyindslag i videoen ovenfor.
Det er en større proces at skrive en hel revy eller et revyindslag. Derfor skal I nu arbejde med skriveprocessen i fem mindre dele.
1. Vælg jeres emne
I videoen fortæller revyforfatter Carl-Erik Sørensen, at det kan være en god idé at finde en anledning til et revynummer. I en parodi på Dronning Margrethe kan anledningen for eksempel være ministerrokader, hendes fødselsdag eller nytårstalen.
Skuespiller Ulf Pilgaard fortæller, at publikum er med, når der er et fælles referencepunkt. Mange havde for eksempel set den nytårstale, hvor dronningen havde rod i papirerne, og derfor fungerer parodiens pointe.
Opgave I skal nu vælge jeres tema til revyindslaget. Vælg én af de tre emner, I fandt på i delforløb 2 ’Revyernes temaer og tabuer’. I kan bruge spørgsmålene herunder til at vælge emnet ud fra:
- •
Er der et fælles referencepunkt i emnet? Kan de fleste i klassen genkende situationen?
- •
Og/eller er emnet aktuelt? Altså har emnet en anledning?
- •
Kan vores emne støde eller gøre nogen kede af det tæt på os eller i klassen?
- •
Går vores emne efter personen eller sagen?
2. Vælg en revygenre
I revyerne indgår der forskellige indslag, som er forskellige genrer.
Opgave
I skal nu vælge mellem tre genrer:
- •
Sketch
- •
Sang
- •
Parodi
3. Find pointen
Pointen er det væsentligste i et revyindslag, for det er den, der giver indslaget mening. Der kan godt være flere mindre pointer undervejs i indslaget, altså delpointer. Men den overordnede pointe er det typiske klimaks og højdepunkt i indslagets opbygning. Og det er her, femøren falder og publikum er helt med. Pointen er nemlig en lille konklusion på hele teksten. En understregning af det, vi har hørt om og som har været tekstens tema.
En god pointe handler om god timing og et overraskende twist.
EKSEMPEL
Her er et eksempel, hvor Ulf Pilgaard parodierer dronningen og fortæller om prinsgemalen. Prinsgemalen var dronningens mand, Prins Henrik, som hun udtaler på fransk; Henri. Hun omtaler desuden sig selv som ’vi’.
- Gudskelov har vi og prinsgemalen en glimrende arbejdsfordeling.
- Selvom det naturligvis er os, Margrethe, der trækker det tunge læs.
(Mindre pause)
- Ja, hvis han da overhovedet gider gå med.
Her bliver pointen overraskende, fordi man tror, at det ”tunge læs” blot er talemåden, der betyder, at hun arbejder hårdest. Men i stedet viser det sig, at hun omtaler sin mand som det tunge læs. Og det bliver sjovt, fordi det er en overraskende pointe og god timing, hvor replikken falder efter en kort pause.
Opgave
Lav en mindmap, hvor I skriver pointen i midten. Rundt om pointen skriver I alle andre ord, som har noget med pointen at gøre.
4. Opbyg strukturen
Et revyindslag har som så mange andre tekster en start, midte og slutning.
Opgave
I skal nu begynde at skrive jeres tekst til revyindslaget. Brug jeres ord fra mindmappen, og inddel dem i strukturen start, midte, slutning.
- •
Start: Et nummer skal gerne indledes med en slags præsentation. Hvem er personerne? Hvad er det for et tema, det vil behandle? Men det skal selvfølgelig gøres meget kort og gerne sjovt.
- •
Midte: Midterdelen af en tekst udbygger temaet, med sjove delpointer, ordspil og overraskende drejninger, hvor det man forventer, bliver sagt, får et twist i en anden retning.
- •
Slutning: Nummeret skal afsluttes med en overraskende pointe. Pointen er en lille konklusion på hele teksten. Men det er vigtigt, at det er overraskende. For det er virkelig kedeligt, hvis folk har nået at gætte, hvad der vil blive sagt til sidst.
Opgave
Nu kan I begynde at skrive replikker, regibemærkninger og rekvisitter i jeres manus. I kan eventuelt lave et skema, ligesom det I kan se herunder:
Ordforklaringer:
- •
Replikker er det, som skuespilleren skal sige.
- •
Regibemærkninger er bemærkninger i manusset, der forklarer, hvad skuespilleren gør.
- •
Rekvisitterne er de ting, som indgår på scenen, som skuespilleren bruger som en del af sit indslag.