Kickstart 'I Sandhedens Tjeneste' i klasserne inden showet

Tag quizzen, se explaineren og snak om dialogspørgsmålene inden I deltager i DR's liveshow 'I Sandhedens Tjeneste'.

Til showet 'I Sandhedens Tjeneste' skal I være nyhedsjournalister sammen med DR's værter Erkan Özden og Louise Deruginsky. I skal tage stilling til spørgsmål og dilemmaer, der kan opstå, når man arbejder med nyheder. I kan kickstarte showet allerede nu med denne side.

Tag quizzen i klassen om jeres nyhedsvaner

Quizzen handler om jeres nyhedsvaner. Der er ingen rigtige eller forkerte svar på spørgsmålene. Nogle af jeres svar vil indgå I showet, så I også bliver klogere på de andre elever, der deltager i showet.

Læreren læser spørgsmålene op, og I taler om det i klassen. Læreren noterer svaret, der passer bedst på klassen.

Nyheder er en holdindsats

Det er ikke altid tydeligt, men der er mange mennesker, der hjælper med at lave en nyhedsudsendelse som for eksempel TV Avisen. Der er ofte brug for mange mennesker, der kan noget forskelligt for at lave gode nyheder.

Her kan I se en explainer om, hvordan en nyhedsredaktion fungerer:

Spørgsmål til videoen:

  • Var der noget i videoen, som overraskede jer?

  • Har I tænkt over, om I kunne tænke jer at blive journalister?

Snak om dialogspørgsmålene

Brug dialogspørgsmålene til at snakke om nyheder. I kan enten snakke om dialogspørgsmålene i klassen eller i grupper.

  • Tal om nyheder, der har gjort indtryk på jer. Det kan være, at nyheden har været meget sjov, vild eller anderledes.
  • Tal om, hvad der er vigtigt for jer, når I får nyheder. Det kan være, at det er vigtigt, at nyheder er korte, sjove, personlige eller noget helt andet.
  • Tal om hvilke gode råd til at spotte falske nyheder.
  • Tal om, hvilke gode råd man kan huske, når man skal finde ud af, om billeder eller videoer er lavet med AI.
1 / 4

Vi glæder os til at se jer til 'I Sandhedens Tjeneste'.