Sange, der forandrede Danmark

Oprør, demonstrationer, politiske valg og verdenskrige. De er allesammen begivenheder, som har forandret Danmark. Okay, det har du sikkert hørt om i historietimerne. Men har du også hørt, at musikken har forandret Danmark?

Her får du en tidslinje med fem bud på sange og musikkulturer, der har påvirket vores måde at tænke på, rykket vores grænser og betydet noget særligt.

1940'erne

Som du sikkert ved, blev Danmark besat af Tyskland i 1940. Det var under 2. verdenskrig. Der blev indført spærretid, censur og andre strenge regler. Det var ikke særligt fedt, og det var danskerne selvfølgelig utilfredse med. Men det var svært at gøre oprør, for mange var bange for den tyske besættelsesmagt.

Derfor gjorde mange oprør i det skjulte. For eksempel ved at skrive tekster og sange med skjulte budskaber. I 1940 sang Liva Weel sangen 'Man binder os på mund og hånd', som var skrevet med et skjult, men alligevel temmelig klart budskab om besættelsesmagten. Sangen blev et symbol på modstanden mod besættelsen. Hør sangen i videoen herunder:

1960'erne

I slutningen af 1960'erne var der et helt andet slags oprør, nemlig ungdomsoprøret. Det danske rockband Steppeulvene blev et af symbolerne på oprøret, der gjorde op med den ældre generations borgerlige idéer. De unge ville ikke gå samme vej som deres forældre. De troede ikke på, at det var vejen til lykken at tjene flere penge for at bruge flere penge.

Steppeulvene nåede ikke at afholde mange koncerter, da forsangeren Eik Skaløe tog ud at rejse i 1967 - kort efter deres første plade blev udgivet. I 1968 blev Eik Skaløe fundet død tæt på den indiske grænse. Steppeulvene var rebelske, og deres tekster bærer præg af deres oplevelser med euforiserende stoffer. Af den grund blev de anholdt til en koncert i 1967, da de var skæve af hash.

Men deres musik fik stor betydning for dansk rock, og pladen 'Hip' var den første danske rockplade, hvor alle numre var originale og på dansk. Hør deres nummer 'Itsi Bitsi' herunder:

1970'erne

Ungdomsoprøret fortsatte ind i 1970'erne, og i løbet af årtiet blev de danske unge mere politisk aktive. Debatter om ligestilling, flygtninge, miljøforurening og atomkraft fik deres egne protestbevægelser med badges og sange.

I 1970'erne blev der nemlig skrevet protestsange som aldrig før. Sangene havde klare politiske budskaber, og de havde ambitioner om at forandre verden.

Røde Mor, Jomfru Ane Band, Skousen og Ingemann var nogle af navnene på de danske bands, som lavede politiske sange. Også kunstnere som Kim Larsen og Sebastian skrev politiske sange i 1970'erne. I videoen herunder kan du høre to sange, som i en ironisk tone protesterer mod atomkraft.

1980-1990'erne

I slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne brød hiphoppen igennem lydmuren i Danmark. Hiphop er en genre, der ofte kritiserer sociale forhold og politikerne gennem skarpe tekster og hårde ord.

De første år havde hiphop i Danmark kun hørt til i undergrundsmusikken i de to lejre; breakdancere og graffitimalere. Hiphop var nemlig ikke kun musik, men en livsstil, og det indebar en fritid med breakdance eller graffiti.

Hiphoppen slog særligt igennem, da teksterne blev på dansk i stedet for engelsk. Især grupperne Rockers By Choice og MC Einar indtog hiphopscenen, og de blev startskuddet til en helt ny lyd, der forandrede musikken i Danmark. Herunder kan du høre de to grupper og forskellen på deres lyd, som skyldes det, de er født af; breakdancere og graffitimalere.

2007

I 2007 udkom kunstneren Natasjas plade 'I Danmark er jeg født'. På pladen var sangen 'Gi' mig Danmark tilbage', som endte med at blive et symbol for kampen om ungdomshuset, kaldet Ungeren, på Jagtvej 69, der skulle rives ned. Det var en kamp mellem Københavns Kommune og de unge, der brugte huset.

Efter Natasja havde givet koncert til en demonstration, hvor deltagerne sang med på teksten til 'Gi' mig Danmark tilbage', strøg Natasja ind i studiet og indspillede sangen med et kor, der gentager linjen 'Vi vil ha' Ungeren igen'. De unge fra Jagtvej 69 tog sangen til sig, og på den måde blev sangen et symbol på striden.

Hele Natasjas album fik stor betydning, fordi hendes sange havde meget på hjerte. Hun kritiserede politikerne og krævede tolerance og frisind. Sangen var derfor ikke kun en støtte til Ungdomshuset, men også til Christiania og til mangfoldighed i det hele taget. Samtidig blev hun en kvindelig rollemodel i en hiphop-rap-branche, der primært havde mænd på scenerne.

Lige inden Natasjas helt stor gennembrud døde hun i en trafikulykke på Jamaica, men det var ikke slutningen på hendes musik. I den danske musikbranche er hun i dag en legende. Herunder kan du se et indslag fra TV-Avisen, efter den tragiske trafikulykke, der handler om hendes musik:

Opgave:

Gå sammen i mindre grupper. Udvælg en af sangene fra tidslinjen, og find sangens tekst på nettet. Snak sammen om spørgsmålene:

Vil du vide mere?