Til læreren
Fag: Dansk og musik
Trin: 3.-6. klasse
Om forløbet
I dette forløb kan elever i 3.-6. klasse få hjælp til at sætte ord og lyd på det, der fylder indeni. For i MGP handler det mere om at få fortalt den gode historie gennem musikken, end at kunne spille på flere instrumenter og synge helt rent.
I forløbet kommer eleverne på sangskriver-bootcamp i selskab med MGP-dommerne Matilde Edith Rasmussen og Sophie Ziedoy. Med en kombination af tekster, elevopgaver, videoklip og et væld af ørehængende MGP-hits lærer eleverne om vigtigheden af et relaterbart tema og et stærkt budskab, inden de guides til at skrive deres helt egen MGP-sang.
Ambitionen bag ’Min sang til MGP’ er, at MGP er for alle! DR ønsker at øge mangfoldigheden blandt deltagerne – både i forhold til geografi, køn og variation i musikgenre og udtryk. Alt sammen for at sikre, at alle børn føler sig repræsenteret, så Børnenes MGP bliver en fest for alle Danmarks børn. Det er dog ikke nogen betingelse, at undervisningsforløbet afsluttes med, at eleverne indsender deres sang.
Aldersdifferentiering Forløbet kan gennemføres på forskellige måder alt afhængig af klassetrinnet. De yngste elever vil have glæde af, at de elevhenvendte tekster bliver gennemgået i plenum, mens de ældste kan arbejde med indholdet selvstændigt.
Kolofon
Tilrettelæggelse og tekst: Maria Bjerre Linnemann
Grafik: Sofie Graff Horup
Musik: Søren Mikkelsen
Redaktionssekretær: Helle Brun
Redaktør: Johanne Bagge
Tak for medvirken til Matilde Edith Rasmussen og Sophie Ziedoy.
Ris og ros
Vi har brug for din feedback. Fortæl, hvordan det var at bruge undervisningsmaterialet i klassen. Send ris og ros til skole@dr.dk.