Relativ fattigdom i Danmark
I Danmark findes der noget, som hedder relativ fattigdom. Det betyder, at man er fattig i Danmark, hvis man har meget få penge i forhold til de fleste andre. Men man har stadig råd til mad, tøj og et sted at bo, selvom man er fattig i Danmark.
Børn fra familier med ik’ så mange penge
Mange børn i Danmark vokser op i familier med meget få penge. Faktisk er der i gennemsnit mindst én elev i alle klasser, som vokser op i en familie med meget få penge.
Det kan være svært for børnene. De kan nemlig ikke altid lave ting med deres venner, som koster penge. De kan også være bekymret for deres forældre og familiens økonomi.
Men børn skal ikke være bekymrede for familiens økonomi. Det er nemlig aldrig børns skyld, hvis deres familier ikke har så mange penge.
Ultra Ægte: Ik’ så mange penge
Nu skal I møde Lotus, Isak, Mathias og Ida, som bor med deres familier forskellige steder i landet. Deres familier har ikke så mange penge. Derfor vokser børnene op i relativ fattigdom.
Hjerneopgaven
Børnene er med i serien Ultra Ægte, som I nu skal arbejde med i grupper. Her kan I læse, hvordan I skal arbejde i grupper:
Se Ultra Ægte: I grupper ser I et Ultra Ægte afsnit. Hver gruppe får tildelt et af de fire Ultra Ægte afsnit af jeres lærer.
Udfyld hjerneopgaven. Når I har set et Ultra Ægte afsnit, så skal I udfylde hjerneopgaven, som I får af jeres lærer. I hjerneopgaven skriver I om de tanker, følelser, bekymringer og drømme, som hovedpersonen i Ultra Ægte afsnittet har. I må også gerne tegne i felterne i hjernen. Find hjerneopgaven her.
Når I har skrevet eller tegnet i hjerneopgaven, mødes I med en anden gruppe. I fortæller den anden gruppe om jeres Ultra Ægte afsnit. I fortæller også om, hvad I har skrevet i hjerneopgaven.
I finder jeres Ultra Ægte afsnit her:
Ultra Ægte med Lotus: Babysitter søster
Ultra Ægte med Isak: Laver billig boller i karry
Ultra Ægte med Mathias: Spiller kamp med lorte handsker
Ultra Ægte med Ida: Shopper dansetøj i genbrug
Spørgsmål til klassen:
- •
Hvad sker der i jeres Ultra Ægte afsnit?
- •
Hvad lagde I mest mærke til i jeres Ultra Ægte afsnit?
- •
Hvad synes I, at hovedpersonen i jeres Ultra Ægte afsnit klarer rigtig godt?