Nu skal I arbejde med ord på forskellige måder, som omhandler love og regler!
Ordene stammer alle fra serien og er blandt andet ord som 'Grundloven', 'regler', 'kompromis', 'kriminel' og 'stjæle'.
Ordene er alle samlet i et ordbanko-spil, som kan spilles fælles i klassen. Formålet med spillet er at forstærke eller evaluere nyindlært ordforråd fra undervisningsforløbet 'Det store Ramasjang Mysterie 2: Grundloven'.
Print banko-pladerne ud
På hver plade finder eleverne otte emojis, som alle symboliserer et ord lært fra serien. Ordet står skrevet over hvert billede.
OBS! Der findes fem forskellige plader i dokumentet. Det anbefales, at eleverne sætter sig sammen to og to om én plade, hvis de går i børnehaveklassen og med én plade for sig selv, hvis de går i 1. klasse.
Print ordforklaring med emojis ud
De er til læreren. Disse her papirer trækker du op fra, når du skal læse et 'nummer' (en emoji) op.
Du kan både printe dem ud som 'banko-kort', hvor du blander dem, trækker dem op og viser dem til klassen, eller du kan vise dem på en digital tavle.
Printer du ud, kan det anbefales at printe to sider på ét stykke papir. Se printervejledning nedenfor. Ligegyldigt om du viser 'banko-numrene' på print eller digitalt, råber du hvert enkelt billede op og læser derefter ordforklaringen under den enkelte emoji.
Printervejledning: Filer - Udskriv - Udskriv på begge sider (Vend sider om på den lange side)