Spørgsmål til eleverne:
- •
Hvad er et sammensat ord?
- •
Hvilke sammensatte ord kender I?
Snart skal eleverne selv lave volapykord. Men først kan I se en video med børn, der forklarer fjollede sammensatte ord.
Tal med eleverne om, at de nu skal skal sætte ord sammen til nye sjove volapykord.
Spørgsmål til eleverne to og to:
- •
Hvad betyder volapykord?
- •
Hvad kan et volapyk ord være?
Lav en opsamling på klassen, hvor eleverne kan fortælle, hvad de har snakket om.
Tal om, at et volapykord er et fjollet ord, som kan være sjovt at sige eller at forestille sig.
Nu skal I spille et volapykords-vendespil – og det heldige ved det her spil er, at I får et stik hver gang!
Sådan gør I:
- 1
Vælg to elever til at ”vende” volapykords-brikkerne.
- 2
Fordel resten af billedbrikkerne ud til resten af eleverne, som bliver "Vendespilsbrikker". De skal lægge sig på maven med billedet i hånden vendt nedad.
- 3
Nu skal de to ”vendere” skiftevis vende to ”brikker” ad gangen.
- 4
Når de to ”brikker” er vendt, skal de fire elever sætte billederne sammen på en ny og fjollet måde.
- 5
Skriv det nye volapyk-ord op på tavlen. (”Brikkerne" børneskriver det på tavlen evt. med lidt hjælp fra læreren)
- 6
Forsæt til alle ”brikkerne” er vendt, og I har en masse ord på tavlen.
Skriv alle jeres ord fra tavlen ned på papir og læg dem i klassens guldkiste.