7. My og Frede bliver fanget

(© DR arkiv)
1

Se afsnit 7

2

Resumé af afsnittet

My, Frede og Kristian finder spor af en rollator.

Hanne tager My og Frede til fange.

Ronnie og Reichard snyder sig ind på Ramasjangs sendestation.

My og Frede bliver sat i fængsel. Kristian sidder fast mellem en masse papkasser. Kristian skræmmer skurkene og får My og Frede ud af fængslet.

Ronnie holder vagt, mens Reichard sætter bomben op på Ramasjangs sendestation.

3

Svar på spørgsmål

  1. 1

    Hvilke spor finder My, Frede og Kristian?

  2. 2

    Hvordan tror I, at My og Frede har det, da de åbner døren ind til lagerhallen?

  3. 3

    Hvem fanger My og Frede?

  4. 4

    Hvordan har Frede og My det, da de sidder i fængslet?

  5. 5

    Hvad tror I, at det hele ender med?

(© DR arkiv)
4

Lær nye ord

5

Til læreren: Samarbejdsaktivitet - løs et dilemma

Læs teksten her op for eleverne

My og Frede bliver lokket i en fælde af skurkene. Hvordan skal de dog komme ud? Nogle gange kommer man i situationer, hvor der ikke kun er én tydelig løsning.

Aktivitet

Denne leg kan man også løse på forskellige måder. Det vigtigste er, at man arbejder sammen.

Klassen deles op i grupper på 4-5 elever. Når alle grupper er klar, siger du for eksempel, at gruppen kun må have én numse, fire fødder og tre hænder tilsammen, som rører jorden. Når alle i klassen har løst første runde, starter en ny runde.

Forskellige runder

Runde 1: 1 numse, 4 fødder og 3 hænder.

Runde 2: 5 hænder, 3 fødder og 3 numser.

Runde 3: En ryg, 5 fødder og 2 hænder.

Runde 4: 1 hoved, 3 fødder, 1 numse og 3 hænder.

Runde 5: 1 tommelfinger, 1 ryg, 4 fødder og 1 hånd.

Forlængelsesmulighed

Hvis du ønsker, at legen skal vare i længere tid, kan du selv finde på flere runder. Runderne kan gøres sværere ved at tilføje næsen for eksempel.