6. Ronni bygger en bombe

(© DR arkiv)
1

Se afsnit 6

2

Resumé af afsnittet

Chefen er glad for, at de har fået fat i et ID-kort. Nu kan de komme ind på Ramasjangs sendestation. Chefen vil have Ronnie til at bygge en bombe.

Camping Vagn fortæller, at han har set nogle hjulspor fra en varebil. My og Frede finder Kristian. My får bundet Kristian fri.

Kristian fortæller, at kidnapperne vil springe Ramasjangs sendestation i luften.

Frede, My og Kristian ser noget sort røg og løber efter det.

3

Svar på spørgsmål

  1. 1

    Hvem er skurkenes chef?

  2. 2

    Hvad skal Ronnie bygge?

  3. 3

    Hvad fortæller Camping Vagn?

  4. 4

    Hvad fortæller Kristian, at der er skurkenes 'rigtige' plan?

  5. 5

    Hvad gør My, Frede og Kristian?

(© DR arkiv)
4

Lær nye ord

5

Til læreren: Samarbejdsaktivitet - sammen i naturen

Læs teksten her højt for eleverne

My og Frede er ude i en skov hos Camping Vagn. De spiller guitar, synger og nyder at være sammen. Ude i skoven er de omgivet af natur. Flotte blade, sjove sten og krumme grene.

Aktivitet

I skal nu selv ud at finde nogle af de samme ting fra naturen i grupper på 3-4 personer. De ting, I finder, skal I lægge på jeres bingoplade. For eksempel skal stenen ligge, hvor der er tegnet en sten.

I et af felterne er der blot en farve og ikke en ting. Her skal I selv finde en ting i naturen, der passer til dette felt.

Når I finder ting til jeres bingoplade, skal I huske at passe godt på naturen. Det kan man blandt andet gøre ved ikke at brække træets grene af og plukke træets blade. Tag i stedet de grene og blade, som allerede ligger på jorden. Husk også at sætte dyrene, som I finder, tilbage til deres levested.

Materialer

En bingoplade med illustrationer af: jord, farven grøn, et blad, en gren, et dyr og en sten.

Find bingopladen HER.

Forlængelsesmulighed for 3. klasse

Efter gruppen har udfyldt deres bingoplade, skal de skrive en sang, hvor ordene fra bingopladen indgår. Sangen skal være på melodien ‘Jeg ved en lærkerede’. Sangen opføres for resten af klassen.