Se afsnit 3
Resumé af afsnittet
Ronnie og Hanne kan ikke få adgang til Ramasjangs sendestation.
Kristian forsøger at få fat på nøglen til fængslet.
Skurkene snakker med chefen. Chefen siger til skurkene, at de skal 'gøre det af med' Kristian.
Hanne vil køre Kristan ned med en traktor.
Svar på spørgsmål
- 1
Hvilke dræberdyr har Ronnie i bilen?
- 2
Hvad kalder skurkene manden i walkie-talkien?
- 3
Hvad siger chefen i walkie-talkien, at skurkene skal gøre med Kristian?
- 4
Hvad betyder det at 'gøre det af med'?
- 5
Hvad tror I, der sker med Kristian?
Lær nye ord
Til læreren: Samarbejdsaktivitet - vi løser noget sammen
Læs teksten her op for eleverne
For at My og Frede kan finde Kristian hurtigst muligt, bliver de nødt til at arbejde sammen. I denne leg skal I også arbejde sammen.
Aktvitet
Klassen skal inddeles i grupper af 4-5 elever. Hver gruppe får tildelt sit eget ord, som de øvrige grupper ikke må høre. Ordet kan for eksempel være ‘skurk’.
Det ord, man får tildelt, skal man prøve at mime for en anden gruppe. Man må hverken bruge ting eller tale, når man mimer. Alle grupper får lidt tid til at planlægge og aftale, hvordan de vil mime deres ord.
Når grupperne er klar, skal de sættes sammen med en anden gruppe, hvor de så på skift mimer ordet, imens den anden gruppe prøver at gætte, hvad ordet er. Når begge gruppers ord er gættet, er I færdige.
Hvis I har mere tid til overs, kan I prøve at finde en anden gruppe, som også er færdig. Gentag øvelsen sammen med dem.
Ord
Skurk, gammel dame, fængsel, nøgle, chef, kørestol, walkie-talkie.
Variationsmulighed
Hvis du ønsker at lave aktiviteten fælles på klassen, kan grupperne på skift vise deres ord for resten af klassen.