Der bliver talt meget om flygtninge i Danmark. Måske har du hørt om flygtninge i medierne eller i skolen?
Måske har du selv en kammerat, der er flygtet til Danmark fra et andet land for eksempel på grund af krig?
Men hvornår er man egentlig flygtning?
På flugt
Der kan være mange grunde til, at et menneske er på flugt.
Der er mange mennesker i Syrien, der er på flugt fra krig i deres hjemland.
Nogle af dem bor i flygtningelejre i nærområderne, det vil sige de lande, som ligger lige i nærheden, for eksempel Tyrkiet.
Asyl
Men nogle mennesker rejser hele vejen til Europa for at søge om asyl. De kaldes asylansøgere. Man kan få asyl, hvis man er forfulgt eller i fare i sit hjemland. Hvis man får asyl i Danmark, er man flygtning.
Øverst på denne side finder du en samling af videoklip der fortæller om, hvad en flygtning er.
Se også videoen 'Hvad er en flygtning?'. Find videoen HER.
Her finder du undervisningsforløbet til "Hvad er en flygtning?"