Fantastiske fortællinger er en genre, der har mange ansigter: Der er fantasy, gysere, nonsenslitteratur, grotesk-komiske fortællinger, science-fiction og mange flere. De findes i alle medier: Film, tv, bøger, computerspil, opera, teater osv. De kaldes fantastiske fortællinger, fordi de beskriver en verden, der ikke er helt ligesom virkeligheden. Der er noget fantastisk og overnaturligt med. Eller også foregår hele historien i en overnaturlig verden.
De fantastiske fortællinger for børn har rødder i folkeeventyr og myter. Genren blev udviklet i løbet af 1800-tallet i tysk og siden i engelsk børnelitteratur. Man siger, at "Nøddeknækkeren" fra 1816 er den første fantastiske fortælling. Dens forfatter, E.T.A. Hoffmann, mente, at børn havde en særlig forståelse for det magiske i tilværelsen.
Det var H.C. Andersen enig med ham i, og han var meget inspireret af Hoffmann. H.C. Andersen skrev også fantastiske fortællinger, bl.a. "Snedronningen".
Voksnes verden - børns verden
Konflikten mellem de voksnes og børnenes verden er et tema, der ofte dukker op i de fantastiske fortællinger. Du kender det sikkert fra fx H.C. Andersens eventyr, "Silas og den sorte hoppe" og "Pippi Langstrømpe."
Du kender sikkert følelsen af at være splittet mellem din egen verden og de voksnes krav om, at du skal møde til tiden, have styr på dine ting osv. Når hovedpersonen i en fantastisk fortælling bevæger sig mellem en magisk og en virkelig verden, fuld af uforstående voksne, er det måske en måde at udtrykke den følelse på.
Det er meget, meget sjældent, at det er de voksne i fortællingerne, der pludselig møder noget magisk eller opdager, at de har en magisk evne. Måske er det udtryk for, at forfatterne mener, at børn har en særlig evne til at være fantasifulde?