I skal om lidt undersøge hvordan klassen sover. Men for at forstå, hvorfor det er vigtigt at sove, og hvad der sker, hvis man ikke sover, skal I først se og tale om DR Ultra-programmet ’Søvntortur’. Værterne Jonas og Tine Maria fra DR Ultra skal holde sig vågne i 50 timer. Undervejs skal de teste, hvad der sker med deres krop.
Spørgsmål i klassen:
- •
Hvorfor tror I, at søvn er vigtig?
- •
Har I prøvet at holde jer vågne eller sove meget lidt?
- •
Hvordan tror I, at Tine Maria og Jonas vil forsøge at holde sig vågne?
- •
Hvordan tror I, at Tine Maria og Jonas vil kunne mærke på deres kroppe, at de ikke sover?
- •
Tror I, at de kan holde sig vågne i 50 timer? Hvorfor/Hvorfor ikke?
Nu skal I se Jonas og Tine Maria prøve at holde sig vågne.
Spørgsmål i klassen:
- •
Hvad skete der med Jonas og Tine Maria?
- •
Hvordan prøvede Jonas og Tine Maria at holde sig vågne? Brugte de nogle former for teknologi til at holde sig vågne?
- •
Hvad tænker I om forsøget?
Nu skal I undersøge, hvordan klassen sover. Først skal I op af stolene og svare på, hvad I ved om søvn, og hvordan I tror klassen sover. Herefter skal I alle udfylde et spørgeskema omkring jeres søvn.
Rejs jer op i klassen for nu skal I ”stemme med fødderne”.
Jeres lærer læser et udsagn op, og så skal I gå til højre eller venstre væg i klassen alt efter, hvor enige I er i udsagnet. I må gerne stå midt i klasselokalet, hvis I er i tvivl.
Opsamling:
Hvad overraskede jer mest ved klassens svar?
I skal nu undersøge, hvad klassen lavede i går, inden I gik i seng, og hvor lang tid I har sovet.
Gem det, så hele klassen kan tilgå det senere.
Det er muligt at være anonym i undersøgelsen. Det er bare vigtigt, at I svarer så ærligt som muligt.
Kig på klassens søvnskema og udregn følgende:
- •
Hvor mange timer sover klassen i gennemsnit?
- •
Hvad laver I hyppigst lige inden I skal sove?
- •
Hvor mange i klassen benytter en digital teknologi, lige inden de skal sove?
- •
Hvor mange procent var trætte, da de mødte i skole i morges?
Kig på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til søvn og svar på spørgsmålene:
- •
Hvor mange i klassen sover efter sundhedsstyrelsens anbefalinger?
- •
Hvorfor tror I, at sundhedsstyrelsen anbefaler, at man sover mellem 8 – 10 timer?
- •
Hvad tror I, at der sker i kroppen, når man sover?