Portræt Nu 2019: Vinderen er fundet

12-årige Sofie har vundet konkurrencen 'Portræt Nu! For børn 2019' med et portræt af sin lillesøster.

  • Sofie med vinderportrættet 'Min bageglade lillesøster'. (Foto: © Mew, WWW.MEW.DK)
  • 1. prisen: Sofie 5. klasse fra Nordborg. ”Min bageglade lillesøster”. Akryl på lærred
  • 2. prisen: Lilje 4. klasse på Gåsetårnsskolen i Vordingborg ”Mit portræt under lup”. Akvarel og farveblyanter
  • 3. prisen: Cecilie, 6. klasse på Kratbjergskolen afd. Ravnsholt. "Min søster". Papir og akvarelfarveblyant
  • Særpris: Vilde Vestervangskolen i Viborg/Kulturskolen i Viborg ”Vildes portræt af Sille”. Brunkridt på papir
  • Særpris: Mia 7. klasse på Skovshovedskolen ”Winter Portrait”. Vandfarve og papir
  • Særpris: Karla 9. klasse på Gudenådalen Friskole ”Arne”. Kul på papir
  • Særpris: Anna-Lucia 6. klasse på Sankt Ansgar Skole ”Den lille dreng”. Papir
  • Særpris: Nicolai 5. klasse på Borup Privatskole ”Far”. Papir
  • Særpris: Emma 8. klasse på Thyholm Skole ”Venskab”. Papir
  • Særpris: Josefine 9. klasse på Thyholm Skole ”Det du ikke ser”. Akryl på papir
1 / 11

Næsten 400 portrætter blev sendt til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, da konkurrencen 'Portræt Nu! 2019 - for børn' blev afholdt for anden gang.

Juryens valg blev 12-årige Sofies portræt, der forestiller hendes lillesøster midt i kagedejsspisning. Værket hedder 'Min bageglade lillesøster'.

Juryen bestod af billedkunstner Dennis Møgelgaard, TV-vært Sofie Østergaard og museumsdirektør Mette Skougaard. De fortæller, at de er meget fascinerede af portrættet.

- Det, at pigen på billedet har blikretning, den vej hun har, er anderledes og giver et kig ind i en rigtig hyggelig situation med utrolig god stemning. Man får lyst til at være en del af det. Samtidig er farvesammensætningen fantastisk, siger juryen.

Se udstillingen med udvalgte portrætter

I alt blev der uddelt 10 priser. Foruden 1. prisen blev der uddelt en 2. og 3. pris samt syv særpriser.

120 portrætter fra konkurrencen bliver en del af en særudstilling på Det Nationalhistoriske Museum og kan ses i perioden 29. maj til 5. august 2019. Læs mere om særudstillingen 'PORTRÆT NU! – for børn' på Det Nationalhistoriske Museums hjemmeside.

Om konkurrencen

'Portræt Nu! 2019 - for børn' afholdes på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot og er for børn og unge i alderen 10 til 15 år. De indsendte værker skal forestille en eller flere personer, som kunstneren har mødt i virkeligheden, og portrættet skal være udført i perioden 1. november 2018 til 1. marts 2019.

Her er prismodtagerne

1. prisen: Sofie 5. klasse fra Nordborg. ”Min bageglade lillesøster”. Akryl på lærred

2. prisen: Lilje 4. klasse på Gåsetårnsskolen i Vordingborg ”Mit portræt under lup”. Akvarel og farveblyanter

3. prisen: Cecilie, 6. klasse på Kratbjergskolen afd. Ravnsholt. "Min søster". Papir og akvarelfarveblyant

De syv særpriser gik til:

  • Vilde Vestervangskolen i Viborg/Kulturskolen i Viborg ”Vildes portræt af Sille”. Brunkridt på papir

  • Mia 7. klasse på Skovshovedskolen ”Winter Portrait”. Vandfarve og papir

  • Karla 9. klasse på Gudenådalen Friskole ”Arne”. Kul på papir

  • Anna-Lucia 6. klasse på Sankt Ansgar Skole ”Den lille dreng”. Papir

  • Nicolai 5. klasse på Borup Privatskole ”Far”. Papir

  • Emma 8. klasse på Thyholm Skole ”Venskab”. Papir

  • Josefine 9. klasse på Thyholm Skole ”Det du ikke ser”. Akryl på papir