Elevopgaver 1-6 Materialet henvender sig til mellemtrinnet i faget dansk.
OPGAVE 1:
Se klippene:
Spørgsmål:
1. Hvorfor er Asger så vild med Dennis Jürgensens bøger?
2. Hvad siger Dennis Jürgensen om grunden til, at han begyndte med at skrive? Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om Dennis Jürgensen, kan du gå ind på hjemmesiden:
3. Har du selv læst nogen gode gysere? Hvilke?
4. Beskriv, hvad du synes, der skal være med, for at det er en god gyser?
OPGAVE 2:
Lyt til klippet:
Spørgsmål:
1. Synes du, musikken er gyseragtig?
2. Hvordan vil du karakterisere gysermusik og lyde?
3. Musik i gysere bliver ofte brugt til at optrappe spændingen. Har du prøvet at se en uhyggelig film, hvor du holder dig for ørerne? Opleves filmen anderledes?
4. Gå også til de interaktive øvelser og lyt til én historie med forskellig slags musik.
5. Ofte kan helt almindelige lyde som f.eks. en gren, der kradser mod vinduet, lyde uhyggelig, hvis man er alene hjemme, eller det er mørkt udenfor. Har du prøvet at vågne om natten, været ude at gå om aftenen eller været alene hjemme og hørt lyde, der gør dig bange? Hvilke lyde er det?
6. Fortæl i klassen om en gang, hvor du har hørt en uhyggelig lyd. Du må gerne "lyve" lidt for at gøre historien mere spændende. Husk at bruge alle sanser, når du fortæller, hvordan der så ud, hvilke lyde var der, hvordan lugtede der og hvordan føltes det.
OPGAVE 3:
Se klippene:
Spørgsmål:
1. Hvilke effekter har børnene brugt for at vise, at det er et gyserstykke, de laver?
2. Har I forslag til, hvordan det kunne blive mere gyseragtigt?
3. Prøv selv at eksperimentere med det ene øjeblik at se glad og uskyldig ud for derefter at se ond og uhyggelig ud. Prøv også at eksperimentere med tonefald og stemmeleje.
Fortæl om din morgen, fra du stod op, til du mødte i skolen. Fortæl i tredje person, dvs. i stedet for at sige 'jeg', siger du 'hun' eller 'han'. Fortæl den samme historie helt almindeligt og med en ond stemme. Oplev forskelle og ligheder i historien.
OPGAVE 4:
Se klippet:
Spørgsmål:
1. Kender du andre splattereffekter end de splatterfif, du lige har set?
2. Prøv at eksperimentere ud fra det, du har set i klippet.
OPGAVE 5: MINIPROJEKT
Lyt til klippet:
Aktivitet:
Er det en god gyserhistorie? Begrund dit svar.
Du skal nu prøve at gøre historien endnu mere uhyggelig. Dvs. du tager udgangspunkt i historien, men digter selv videre. Husk, at gysere tit starter stille og roligt for så at optrappe spændingen. Ofte er der i starten kun små tegn på, at noget ikke er som det skal være.
Husk også at bruge alle sanser for at gøre historien mere spændende. Brug f.eks. sætninger som disse: Der lød en hul latter, hvad var det?, manden var jo død, blinkede manden til ham, eller var det bare indbildning? Halsen snørede sig sammen, han havde lyst til at råbe, men der kom ikke en eneste lyd over hans læber osv.
Gå så ud i grupper på fire. Find et godt sted på skolen, gerne et mørkt eller lidt skummelt sted og fortæl jeres gysere til hinanden. Vælg det mest uhyggelige fra de forskellige gysere og lav en ny historie. Fortæl for hele klassen.
I kan gøre det endnu mere uhyggeligt ved at sminke jer og spille noget uhyggelig baggrundsmusik til. Måske har I også lavet nogle splattereffekter, som passer til historien.
OPGAVE 6: MINIPROJEKT
Morder
I kender måske allerede legen, men I kan prøve at lege den et sted på skolen, hvor I kan gøre det helt mørkt, lytte til musik og hvor I må have fyrfadslys.
Find noget uhyggelig musik, sæt jer i en rundkreds og tænd nogle fyrfadslys, så I alle kan skimte hinanden. I skal bruge et spil kort. Tag så mange kort, som I er i klassen og del ud, et kort til hver. Den, der får jokeren, er morderen.
I sidder nu og kigger hinanden i øjnene. Morderens opgave er at myrde de andre, uden at nogen ser det. Morderen myrder ved at se en i øjnene og blinke til vedkommende. Den, der er blevet myrdet, venter lidt og lægger så sit kort foran sig for at vise, at man er død.
Hvis en af de andre ser noget, kan man række fingeren op og sige, man har en anklage. Er der en anden der også tror, han ved, hvem morderen er, rækker han også fingeren op. Det er så den sidste der siger, hvem han tror, der er morderen.
Er det den samme, den første har mistænkt, spørger man vedkommende. Er det ikke den rigtige, går legen videre. Er det den rigtige, starter man på en ny omgang med en ny morder. Dvs. kortene blandes og deles ud igen. Der kan også ske det, at den første anklager tror, det er en anden, der er morder, så falder anklagen bort, og legen går videre.