Om MonsterBuster

Selvom monstre er ren fantasi, er de skræmmende og meget ubehagelige at have under sin seng. I MonsterBuster er Ramasjang inde i børneværelserne for at få ram på fantasiens monstre. Børn har en levende fantasi. Selvom de inderst inde ved, at monstre kun findes oppe i hovedet, kan de godt blive rigtig bange, når lyset bliver slukket om aftenen. MonsterBuster tager børnene alvorligt og prøver at bearbejde frygten sammen med dem gennem snak og leg. Med MonsterBuster håber Ramasjang at give både børn og forældre inspiration til at snakke om frygt og håndtere følelsen af at være bange.

Tre seje MonsterBuster-piger

Serien er blevet til under vejledning af psykolog Mette Ærø og peger på nogle af de redskaber, som forældre også kan bruge, når børn er mørkerædde eller bange for de væsner, de skaber i deres fantasi. I programmerne ved de tre seje MonsterBuster-piger, Mille, Silja og Jacinta, præcis, hvordan man ser sit monster i øjnene. De tager ud og besøger en række børn, der er bange for monstre, zombier og uhyrer. Sammen får de styr på, hvordan monstret ser ud, hvordan det bevæger sig, hvordan man kan fange det - og ikke mindst hvad man skal gøre ved det, når man fanger det.

Bygger fælder, tegner og klæder sig ud

I serien har MonsterBuster-pigerne hver en særlig metode til at få bugt med monstrene. Mille udtænker monster-fælder sammen med børnene, der fortæller hende, hvad man kan lokke monstrene med, og hvad man kan gøre ved dem, når man fanger dem. Jacinta kan tegne en fantomtegning efter børnenes beskrivelser, og sammen lægger de farver på for til sidst at sætte tegningen i fængsel. Og Silja kan klæde sig ud som monstret, så børnene kan se på det, røre ved det og kramme eller kilde det - alt efter, hvad det har fortjent.

Inspiration - ikke terapi

Programmerne er tænkt som inspiration, for i virkeligheden kan man ikke fjerne et barns frygt på tyve minutter. - Det er ikke et program, der har til formål at bearbejde frygt. Programmerne er underholdende for børn, og kan være inspiration for forældrene til, hvordan man kan være i det eller mindske børnenes frygt, siger Mette Ærø.