Bag en dykkerkage

Tag desserten med under vandet og bag en lækker dykkerkage med Rosa.

Vil I også prøve kræfter med Mads' dykkerkage? Så følg denne opskrift.

Ingredienser:

Dej 250 g mel 1/2 tsk bagepulver 1 tsk vaniljesukker 175 g kold smør 1 æg 125 g sukkerPynt Flormelis Forskellige frugtfarver. PinocchiokuglerFiskeforme Sno Tandstikker Papkasse Blåt silkepapir

Sådan gør I:

  • Sigt mel, bagepulver og vanilje sammen.

  • Hak det kolde smør i med en kniv, til dejen er helt smuldret.

  • Pisk æg og sukker sammen, og tilsæt.

  • Ælt dejen let, til den hænger sammen i hånden, og læg den på køl i ca. 1/2 time.

  • Rul herefter dejen ud, og stik små fiskekager ud med fiskeformene. Lav små huller i alle fisk, så de kan hænge i snor.

  • Kom fiskene på en bageplade med bagepapir, og bag dem i 8 min. ved 200 grader.

  • Køl fiskene af, og pynt dem med glasur i forskellige farver.

  • Beklæd papkassen med silkepapir, og drys pinocchiokugler i bunden. Lav små huller i papkassens tag.

  • Bind snore i fiskekagerne, før dem gennem hullerne i papkassen. Bind den anden ende fast i en tandstik.

Velbekomme!