Andelen af kvinder i dansk musikliv bliver lavere og lavere for hvert skridt, de tager mod en professionel karriere. Pigerne på musikskolerne er i overtal, men kun ti procent af rettighedsmidlerne fra Koda gik i 2021 til kvindelige musikere.
En ny rapport fra DR og Bandakademiet afdækker gennem dybdegående interviews med 75 kvinder i den danske musikbranche, nogle af de bagvedliggende årsager til kønsubalancen i dansk musik. Kvinderne peger samlet set på ti konkrete barrierer, de har mødt i jagten på en professionel musikkarriere, og giver konkrete bud på hvilke skridt, der bør tages på vejen mod en løsning.
På dagsordenen ved musiktopmøde
Rapporten ved navn ’Kvinderne i musikken - en undersøgelse af kønsubalancen i den danske musikbranche’ drøftes blandt andet på et musiktopmøde fredag den 25. marts i DR Koncerthuset, hvor musikbranchens aktører mødes for at tale om udfordringen, løsninger og initiativer i fællesskab.
- Vi har sammen med Bandakademiet udarbejdet rapporten for at kortlægge og synliggøre den strukturelle udfordring musikbranchen har, når det kommer til kønsubalance. Formålet er at få et mere fyldestgørende billede af, hvorfor kvinderne falder fra, hvornår de gør det, og hvilke konkrete udfordringer og barrierer, man som kvinde møder i jagten på en professionel musikkarriere. Rapporten kortlægger nogle udfordringer, vi erfaringsmæssigt ved eksisterer, men nu kan vi også se, at der er endnu flere komplekse årsager, der kalder på større og mindre indsatser i alle dele af branchen, siger Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i Kultur, Debat og Musik i DR.
Han tilføjer:
- Ligesom DR har flere aktører allerede igangsat initiativer, der skal bidrage til at løse udfordringen, og rapporten skaber et stærkere vidensgrundlag og en fælles referenceramme, der kan føre til endnu flere fælles initiativer i fremtiden. Det ser jeg også frem til at drøfte på topmødet.
Leder hos Bandakademiet, Marianne Fruergaard, siger om samarbejdet med DR og rapportens indhold:
- Undersøgelsen slår efter vores mening fast, at kønsubalancen i den danske musikbranche ikke skyldes kvindernes manglende ambitioner, lyst eller mod på en musikkarriere. Derimod tegner de 75 interviewpersoners oplevelser og erfaringer et entydigt billede af strukturelle udfordringer og peger dermed på en række årsager til, hvorfor kvinderne ikke når toppen af dansk musikliv i samme grad som deres mandlige kollegaer. Vi ønsker ikke at pege fingre ad musikbranchens aktører. Vi er selv en del af systemet og af branchen, men håber på, at vi fra hvert vores sted og i samarbejde kan være med til at sætte gang i gode, konstruktive samtaler og initiativer sammen med alle dem, som også brænder for at ændre på vilkårene og kønsubalancen.
Barrierer og hvad der bør gøres
De ti barrierer som de 75 kvindelige musikere peger på, gennemgås i rapporten tema for tema. Undersøgelsen er kvalitativ, og udsagnene fra rapportens interviews er derfor det bærende element.
Et delelement i rapporten, er kvindernes egne bud på de næste skridt, der bør tages på vejen mod en løsning. De er samlet under seks overskrifter, der kan findes uddybet i rapporten:
- •
Indsatsen skal starte tidligt
- •
Hele musikbranchen og særligt gatekeepers har et særligt ansvar
- •
Tiltag der skaber tryghed og mental trivsel
- •
Medier skal tage et ansvar for både sprog og repræsentation – ikke mindst DR
- •
Møder med ligesindede og flere musikalske samarbejder
- •
Steder at ’gå hen’ for at udvikle talentet og karrieren
Fælles løsninger i branchen
- Rapporten tegner jo et billede af den udfordring, vi har på tværs. Derfor er vi glade for, at alle aktører i branchen er klar til at løfte i flok. Inden længe ved jeg, der kommer en rapport fra andre vigtige brancheaktører om samme emne, og det vidner jo om, at alle i branchen tager den her udfordring seriøst. Der er heldigvis en del dygtige kvinder, der er brudt igennem og givet os store musikalske oplevelser. Lad os håbe vi får flere af dem de næste år, siger Gustav Lützhøft.