Elsker du at være på festival?
Hvis svaret er ja, så ved du, at det også tit handler om så meget mere end musikken; nemlig stemningen i jeres camp og de unikke oplevelser, I deler som vennegruppe.
Men hvad gør du, hvis du ikke er så heldig at have nogen at tage på festival med?
Den alene-følelse kender 24-årige Sophia Kazar fra Aarhus. Og det har forhindret hende i at komme afsted i mange år.
- Jeg har faktisk altid gerne villet på festival, men ikke haft en gruppe at tage afsted med. Jeg har ikke formået at finde min niche af mennesker endnu, fordi jeg er lidt weird, tror jeg. Men det burde ikke være en hindring, og derfor er jeg her alligevel, siger hun.
Og Sophia Kazar er langt fra eneste, som har det sådan.
Derfor har Smukfest skabt campen MenneskeligHeden, hvor 40 festivalgæster, der ikke kender hinanden og ikke har nogen at følges med, kan ansøge om at bo og sove tæt sammen i et slags festivalkollektiv i den uge, festivalen er åben. Og det er her, Sophia Kazar bor.
I MenneskeligHeden er de fleste i 20'erne, men der er kvinder og mænd i alle aldre, samt en enlig mor med en baby.
P3 har været på besøg i MenneskeligHeden for at høre nogle af campisterne om, hvordan det er at tage på festival helt alene, og hvad de får ud af det.
Sophia Kazar, 24 år fra Aarhus, skal i gang med at læse kunsthistorie
- Jeg har aldrig været på festival før, fordi jeg ikke har haft nogen at tage afsted med.
- Nu starter jeg med at læse kunsthistorie og håber på at finde nogle quirky typer som mig, men har ikke fundet dem endnu. Så derfor har jeg ikke en stor skare af venner andet end to tætte, som ikke bor tæt på mig.
Er det hårdt ikke at have "din" vennegruppe?
- Jeg synes faktisk, det er noget af det, der fylder mest i mit liv pt., at jeg ikke har den der kerne af venner. Hvis man er en større gruppe, der kender hinanden, kan man bedre gøre nogle ting sammen i stedet for, at man kender folk lidt hist og her.
- Det kan helt klart give en følelse af ensomhed, som nok er det, jeg kæmper mest med. Det tror jeg faktisk, der er mange, der gør - måske specielt unge mennesker. Lige nu er jeg i gang med en kvartlivskrise.
Hvad mener du?
- Det er virkelig svært at sige, men jeg føler, jeg skifter over i at være mit autentiske jeg, hvor jeg tidligere ikke vidste, hvordan jeg skulle gribe det an at være mig. Jeg vil gerne leve af at være kunstner, og hvordan fanden gør man lige det? I den tid har jeg arbejdet meget i kundeservicebranchen, hvor det meget er "almindelige" mennesker, der arbejder. Der er ikke så mange skæve typer, så jeg har ikke fået dyrket mine nicher og ikke vidst, hvordan jeg skulle gribe det an.
- Når folk ser mig, kan de godt tænke "okay, hun er en type". Men nej, jeg er bare mig selv. Hvis jeg dæmper mig selv, bliver jeg "en type", og det har jeg brugt lang tid på tidligere.
Det lyder hårdt?
- Det er sindssygt hårdt. Jeg har en helt fantastisk kæreste, som faktisk er lidt samme sted i livet og føler heller ikke, at han har fundet sin kerne endnu, så der kan vi virkelig have hinanden. Han var her sidste år på MenneskeligHeden, så jeg kender stedet fra ham.
Har du mødt nogen, du viber med, eller føler du dig også ensom her?
- Det er nogle stykker, som er virkelig nice. Jeg brugte hele dagen med et par tøser i går, og de er bare fucking nice og nede på jorden og har mega åbne arme.
- Vi har snakket om, at vi en dag skal lave en fællesgård som kollektiv og få børn og opdrage dem sammen på en gård ude på landet, men tæt på byen, og så kan min kæreste være faderfigur, hvis de får børn med en donor. Vi havde de vildeste snakke i går, og det er fedt at finde nogle mennesker, der bare tager en, som man er.
Katrine Skovrise, 18 år fra Hinnerup, skal starte i 3.g
- Jeg havde ikke nogen, der gerne ville herned. Derhjemme har jeg få gode venner, men ikke sådan en kæmpe vennegruppe, og enten havde de planer eller kunne ikke overskue det. Så jeg prøvede at finde ud af, hvordan jeg kunne tage afsted alene, men uden at være helt væk fra andre.
- Da jeg så fandt MenneskeHeden på Insta, vidste jeg, at jeg blev nødt til at prøve det. Det er jo et kollektiv med 40 mennesker, der bor meget tæt sammen og laver aktiviteter, og det er noget, jeg selv er vant til fra spejder. Det her med, at man kunne få et fællesskab med andre, var jeg virkelig tiltrukket af.
Har du så fået nye venner her på Smukfest?
- Ja, der er nogle tøser, jeg har været rundt over det hele med. På min første aften i søndags var vi nede og feste og blev lidt fulde og hoppede rundt på bordene - og vi havde jo kun lige mødt hinanden, griner hun.
Du er modig at pakke og tage afsted alene. Hvad havde du af tanker og overvejelser?
- Om jeg ville kunne snakke godt sammen med de andre, eller om jeg bare slet ikke kunne med dem. Det blev jeg da lidt nervøs for, inden jeg tog afsted.
Har du også gået rundt alene?
- Jeg endte med at stå alene til Imagine Dragons, fordi vi ikke kunne finde hinanden i menneskemængden, men det var fint nok, for så fandt vi hinanden bagefter og kunne følges tilbage. Det er virkelig rart at have nogle at følges med, når man skal til og fra festivalpladsen. Vi har fået et fællesskab og har en Snapchat, hvor vi sender videoer hele tiden og skriver, hvilke koncerter vi tager til.
Har du fået venner, du tror, du vil se efter Smukfest?
- Ja, helt sikkert tøserne, som jeg har snakket meget med. Det er rigtig hyggeligt, og jeg håber, de fleste kommer igen næste år her i campen. Det ved jeg allerede nu, at jeg selv gerne vil.
Julie Rasmussen, 23 år, læser til sygeplejerske
- Det er mit andet år her på MenneskeligHeden. Jeg kom her sidste år, fordi jeg ikke havde nogen at tage afsted med. Jeg blev faktisk brændt af et par uger inden Smukfest og var lidt i vildrede om, hvad jeg så gjorde.
- Det var en lidt træls situation at stå i, så jeg måtte finde på et alternativ. Da jeg læste om det her sted, ansøgte jeg og fik pladsen med det samme. Det har jeg gjort igen i år, fordi jeg synes, det er fuldstændig vidunderligt.
Hvad er det, der gør det vidunderligt?
- MenneskeligHeden er fantastisk, fordi det er et sted, der rummer alle - uanset hvem du er, hvor du er fra, og hvad du kan bidrage med, er der plads til alle - ingen undtagelser. Vi laver aktiviteter, spil, malekonkurrencer og quiz. Folk er også gode til at skrive i vores grupper, hvis der er musik, de gerne vil høre, så man kan tage med.
- Man kommer alene, men man går hjem med så meget mere i rygsækken. Venskaber for livet og fantastiske minder, der varer for livet.
Har du fået nye venner?
- Nogle af de absolut tætteste venner, jeg har nu, er nogle, jeg boede med sidste år. Vi er tre, der er rigtig tætte, men vi er syv, der er blevet ved med at ses. At tage afsted alene på Smukfest til denne camp er et af de bedste valg, jeg nogensinde har truffet. Jeg ville aldrig have været det foruden.